DNA-analyse
Retsgenetisk undersøgelse af biologisk materiale med henblik på identifikation og sammenligning af spor i en straffesag. Anvendes af politiet til at knytte personer til gerningssteder, udelukke mistænkte eller identificere ukendte ofre og gerningsmænd.
DNA-analyse er en retsgenetisk metode, hvorved biologisk materiale — såsom blod, spyt, hår eller hudceller — undersøges for at udlede en individuel DNA-profil, der kan anvendes som bevis eller efterforskningsredskab i en straffesag. Metoden er et centralt element i moderne kriminalefterforskning og benyttes systematisk af dansk politi og anklagemyndighed.
Formålet med en DNA-analyse i strafferetlig sammenhæng er typisk tredelt: at knytte en konkret person til et gerningssted, at udelukke mistænkte fra en efterforskning, eller at identificere en ukendt person — hvad enten der er tale om en gerningsperson, et vidne eller et offer. I sager om alvorlig kriminalitet, herunder drab og vold, udgør DNA-spor ofte et af de tungeste bevismidler.
Når biologiske spor indsamles på et gerningssted, sendes materialet til retsgenetisk analyse, hvor der udledes en DNA-profil. Denne profil kan herefter sammenlignes med profiler i Det Centrale DNA-profilregister, som indeholder registrerede profiler fra tidligere dømte og sigtede personer, samt med spor fra andre sager. Et match — eller fravær heraf — kan have afgørende betydning for efterforskningens retning og for bevisførelsen i retten.
I artikler om konkrete forbrydelser, såsom drabssager på motorveje eller andre offentlige steder, refererer begrebet DNA-analyse typisk til den fase af efterforskningen, hvor politiet søger at identificere gerningsmanden eller bekræfte en mistænkts tilstedeværelse via biologiske spor fundet på offeret, køretøjer eller gerningsstedet. Analyserne udføres af specialiserede retsgenetiske laboratorier.
Brugen og registreringen af DNA-profiler i dansk ret er reguleret ved lov om Det Centrale DNA-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister samt i retsplejeloven, der fastsætter betingelserne for, hvornår politiet kan indhente biologisk materiale fra en sigtet, og hvordan profiler må anvendes og opbevares.
