fejlidentifikation

Fejlidentifikation er en forkert fastslåelse af en persons, genstands eller hændelses identitet, hvor den reelle identitet forveksles med eller erstattes af en anden. Begrebet er ikke en snævert afgrænset juridisk doktrin i dansk ret, men beskriver et fænomen med betydelige retlige og humanitære konsekvenser, særligt i sager om dødsfald, sagsbehandling og myndighedsregistrering.

I den sammenhæng, som true crime-sager om bedemandsskandaler illustrerer, handler fejlidentifikation konkret om, at afdøde personer identificeres forkert — enten forvekslet med en anden afdød eller registreret under en forkert identitet. Dette kan have vidtrækkende følger for de efterladte, der i værste fald begræder og begraver den forkerte person, ligesom det kan forsinke eller hindre en korrekt retslig afklaring af dødsårsag og omstændigheder.

Fejlidentifikation i forbindelse med håndtering af afdøde er særligt alvorlig, fordi en korrekt identifikation er en forudsætning for både retsmedicinsk efterforskning og myndighedernes registrering af dødsfald. I Danmark reguleres håndtering og identifikation af afdøde primært gennem ligsynslovgivningen og sundhedsretlige regler, og pligten til korrekt identifikation påhviler de involverede fagpersoner, herunder bedemænd og sundhedspersonale.

Når fejlidentifikation sker i regi af en bedemændsvirksomhed, kan det rejse spørgsmål om ansvar efter både det civilretlige erstatningsansvar og de disciplinær- og tilsynsmæssige regler, der gælder for erhvervet. Efterladte kan lide et dokumenterbart tab — såvel økonomisk som ikke-økonomisk — som følge af den fejlagtige håndtering.

I bredere kriminalretlig forstand bruges fejlidentifikation også om situationer, hvor en mistænkt, vidne eller offer identificeres forkert under en efterforskning, eksempelvis ved vidneforklaringer eller i forbindelse med anholdelse. Sådanne fejl kan føre til uretmæssige sigtelser og i yderste konsekvens til judicielle fejltagelser.