fængselsforhold
Betegnelse for de faktiske og retlige vilkår under afsoning af fængselsstraf i Danmark. Fængselsstraffen som frihedsstraf er reguleret i straffeloven, mens de nærmere forhold under afsoning følger af straffuldbyrdelsesloven.
Fængselsforhold betegner de vilkår og rammer, som en indsat er underlagt under afsoning af en idømt fængselsstraf i Danmark. Fængselsstraffen er den strengeste frihedsstraf i dansk ret og kan efter straffeloven idømmes på tid eller på livstid.
Efter straffeloven § 33 kan tidsbestemt fængsel idømmes for en periode på mindst 7 dage og højst 16 år. I særlige tilfælde, eksempelvis ved sammenlægning af straffe, kan den samlede straf dog overstige denne øvre grænse og nå op til 20 år. Livsvarigt fængsel udgør den absolutte maksimumsstraf i dansk ret.
Den konkrete fuldbyrdelse af fængselsstraffen — herunder placering, dagligdag, rettigheder og pligter for indsatte — reguleres ikke af straffeloven, men af straffuldbyrdelsesloven. Heraf fremgår det bl.a., at fængselsstraf fuldbyrdes i fængsel eller arresthus, afhængigt af straffens længde og den indsattes forhold.
Fængselsforholdene i praksis omfatter spørgsmål om indkvartering, beskæftigelse, besøg, brevveksling, disciplinære sanktioner og løsladelse, herunder muligheden for prøveløsladelse. Disse forhold er underlagt tilsyn fra Kriminalforsorgen, som administrerer fuldbyrdelsen af frihedsstraffe i Danmark.
Begrebet 'fængselsforhold' er ikke en selvstændig juridisk term i straffeloven, men anvendes som en samlebetegnelse for de retsregler og faktiske omstændigheder, der knytter sig til afsoningen af frihedsstraffe.
