forsvunden person
En person, der er savnet og ikke fundet trods eftersøgning, og hvis skæbne er ukendt. I dansk ret betegnes dette juridisk som en 'bortebleven person'. Reguleret ved lov om borteblevne.
En forsvunden person — eller i juridisk sprog en bortebleven person — er en person, der er forsvundet fra sin kendte tilværelse, og hvor det ikke med sikkerhed vides, om vedkommende er i live eller død. Begrebet dækker i true crime-sammenhæng den periode, hvor en person er savnet og eftersøgt, men endnu ikke er fundet, og sagen derfor befinder sig i et limbo mellem forsvindingssag og eventuel drabssag.
I dansk ret reguleres området af lov om borteblevne, som fastlægger de juridiske procedurer, der iværksættes, når en person er forsvundet i længere tid. Loven indeholder bl.a. regler om offentlig indkaldelse af den borteblevne og opstiller betingelser for, hvornår der kan rejses en formodning om, at personen er afgået ved døden — en såkaldt dødsformodning.
Den juridiske status som 'bortebleven' er altså ikke det samme som at være erklæret død. En bortebleven person befinder sig i en retlig mellemtilstand, hvor arv, formue og civilstand endnu ikke kan afklares endeligt, og hvor efterforskningens karakter afhænger af, om der er mistanke om forbrydelse.
I mange true crime-sager er netop forsvindingsfasen afgørende: Efterforskningen starter som en savnetmelding, og det kan tage måneder eller år, før en forbrydelse bekræftes. Sager som Daniel Morcombes forsvinden illustrerer, hvordan spørgsmålet om en persons skæbne kan forblive ubesvaret i årevis, selv under aktiv efterforskning. I sager, hvor et lig aldrig findes, kan det juridisk og efterforskningsmæssigt være vanskeligt at rejse tiltale, selv hvis der er stærk mistanke om drab.
Politiet modtager løbende savnetmeldinger og offentliggør efterlysninger af forsvundne personer. En savnetmelding er udgangspunktet for politiets eftersøgning og kan, hvis der opstår mistanke om kriminalitet, udbygges til en egentlig efterforskning.
