forsvundet barn
Faktuel betegnelse for et barn, der er meldt savnet eller ikke kan lokaliseres — brugt i efterforsknings- og kriminalhistorisk sammenhæng om sager, der kan være bortkomst, ulykke eller forbrydelse.
Et forsvundet barn er i dansk kriminal- og retslig praksis en faktuel betegnelse for et barn, der er meldt savnet eller ikke kan lokaliseres, og som er genstand for politiets efterforskning. Begrebet er ikke defineret som en selvstændig juridisk term i dansk lovgivning, men bruges konsekvent i politiets og myndighedernes omtale af konkrete sager, hvor et barns forsvinden enten er uopklaret eller sker under mistænkelige omstændigheder.
I kriminalhistorisk sammenhæng dækker betegnelsen et bredt spektrum af situationer: fra et barn, der er forkommet ved ulykke eller uden for hjemmets rammer, til et barn, der er forsvundet under omstændigheder, der giver politiet anledning til at efterforske en mulig forbrydelse. Sondringen mellem de to scenarier er afgørende for, hvilke efterforskningsskridt politiet iværksætter.
Politiet bruger selv udtrykket om uopklarede sager, hvor et barn aldrig er fundet. Det illustrerer, at begrebet i dansk praksis særligt anvendes om sager, hvor barnets skæbne forbliver ukendt, og efterforskningen ikke har ført til en afklaring.
Er der derimod tale om, at et barn er ført til eller tilbageholdt i udlandet uden den ene forælders samtykke, behandles sagen ikke som et forsvundet barn, men reguleres efter reglerne om international børnebortførelse, som er et selvstændigt retsområde med egne bestemmelser og internationale konventioner.
I true crime-genren og kriminalhistoriske artikler fungerer 'forsvundet barn' som en samlebetegnelse for sager, hvor usikkerheden om barnets skæbne — og i mange tilfælde manglen på en retlig konklusion — er det centrale dramatiske og efterforskningsmæssige element.
