Profiler

En profiler er en specialist, der anvender gerningsmandsprofilering som efterforskningsmetode — en systematisk analyse af spor, adfærd, gerningssted og sagens øvrige mønstre med det formål at udlede karakteristika ved en ukendt gerningsmand og give efterforskningen en retning.

Profilering bygger på antagelsen om, at en gerningspersons handlinger på åstedet afspejler træk ved personens psykologi, baggrund og adfærdsmønstre. Ved at kortlægge disse mønstre kan en profiler opstille hypoteser om gerningsmanden: alder, livsform, geografisk tilknytning, tidligere kriminalitet og relation til offeret. Disse hypoteser er ikke beviser, men arbejdsteorier, som kan prioritere og kvalificere den videre efterforskning.

Metoden anvendes særligt i sager med grove forbrydelser — herunder drab, seksualforbrydelser og seriekriminalitet — og har vist sin særlige værdi i kolde sager, der genoptages efter nye tekniske eller analytiske muligheder. I den forbindelse refererer begrebet 'profiler' i praksis til det samlede arbejde med at rekonstruere en gerningsmands profil på baggrund af de samlede sagsomstændigheder, herunder vidneudsagn, gerningsstedets beskaffenhed og ofrets relation til omverdenen.

En profil er ikke et selvstændigt bevis og kan ikke i sig selv danne grundlag for sigtelse eller tiltale. Den fungerer som et efterforskningsmæssigt hjælperedskab, der skal vurderes i sammenhæng med øvrige beviser. I retssager vil profileringsanalyser typisk indgå som en del af det samlede bevisbillede, ikke som en afgørende bevisfaktor.

Der eksisterer ingen konkret dansk lovbestemmelse, som specifikt regulerer gerningsmandsprofilering eller professionen som profiler. Anvendelsen af profilering i dansk politi sker inden for rammerne af den almindelige efterforskningsret og er underlagt de sædvanlige krav til proportionalitet og saglighed i politiets arbejde.