IRA

IRA — Irish Republican Army — er i britisk ret og sikkerhedshistorie betegnelsen for en ikke-statslig, paramilitær organisation, hvis overordnede mål var at afslutte britisk styre i Nordirland og forene øen Irland under et republikansk styre. Organisationen har ingen forankring i det britiske retssystem, men indgår i britiske sager som en væbnet aktør, der var genstand for efterforskning, overvågning og retsforfølgelse i forbindelse med Nordirland-konflikten, også kaldet The Troubles.

I true crime-sammenhæng refererer 'IRA' typisk til Provisional IRA, den fraktion der opstod efter en organisatorisk splittelse i 1969 og siden stod bag størstedelen af de væbnede aktioner i konflikten. Det er denne fraktion, der er omdrejningspunktet i britiske sager om terrorisme, informanter og infiltration i perioden fra slutningen af 1960'erne frem til fredsaftalen i 1998.

Organisationens interne struktur indeholdt et sikkerhedsapparat, der bl.a. havde til opgave at afsløre og håndtere mistænkte informanter. Det er netop dette apparat, der er centralt i sagen om Stakeknife, hvor den britiske efterretningstjeneste angiveligt placerede agenten Fred Scappaticci højt oppe i IRA's egne sikkerhedsstrukturer. Scappaticci opererede under kodenavnet Stakeknife og beskrives som en af de mest værdifulde britiske agenter i Provisional IRA.

I britiske efterretnings- og retssager udgør IRA en gennemgående aktør i spørgsmål om statslig infiltration, dobbeltrollens etiske og juridiske konsekvenser samt ansvaret for drab begået under dække af kontraefterretningsoperationer. Organisationen er i britisk ret klassificeret som en forbudt terrororganisation.