kidnapping hoax
En iscenesat eller fabrikeret kidnapning, der præsenteres som ægte over for myndigheder og offentlighed. Bruges i international strafferet om sager, hvor en anmeldt bortførelse senere afsløres som bevidst konstrueret svindel.
En kidnapping hoax er i international strafferet betegnelsen for en bevidst fabrikeret eller iscenesat bortførelse, hvor en person eller gruppe får en kidnapning til at fremstå som reel, selv om den aldrig har fundet sted. Begrebet er ikke forankret i ét bestemt lands lovgivning, men anvendes bredt i retshåndhævelses- og anklagemyndighedspraksis i bl.a. USA, Storbritannien og andre common law-jurisdiktioner til at beskrive en specifik form for svigagtig falsk anmeldelse.
En kidnapping hoax adskiller sig fra en simpel falsk anmeldelse ved sin grad af iscenesættelse. Gerningsmanden konstruerer aktivt beviser, skader eller omstændigheder, der understøtter påstanden om bortførelse — eksempelvis falske fysiske spor, konstruerede vidneforklaringer eller selvpåførte mærker — med det formål at gøre historien troværdig over for politiet og omgivelserne.
Motiverne bag en kidnapping hoax varierer. I retspraksis ses tilfælde drevet af ønsket om økonomisk vinding, herunder svigagtig udløsning af forsikringssummer eller tilegnelse af indsamlede donationer, ligesom psykosociale motiver som at tiltrække opmærksomhed eller undvige personlige forpligtelser forekommer. I sager som Sherri Papini-sagen fra Californien (2016) var hoaxen kombineret med et ønske om at dække over egne handlinger og skabe en alternativ forklaring på gerningsmandens forsvinden.
I retlig henseende forfølges deltagere i en kidnapping hoax typisk for en kombination af lovovertrædelser: afgivelse af falsk forklaring til politiet, vildledning af føderale efterforskere (i USA bl.a. efter 18 U.S.C. § 1001), misbrug af offentlige ressourcer samt i kvalificerede tilfælde svindel eller bedrageri, særlig når tredjeparter har lidt et økonomisk tab som følge af hoaxen. I Papini-sagen resulterede efterforskningen i en tilståelse for mail fraud og afgivelse af falsk forklaring til føderale agenter.
Begrebet har betydning for retshåndhævende myndigheders ressourceprioritering, da en kidnapping hoax typisk udløser massiv efterforskning, herunder eftersøgningsaktioner, politiressourcer og mediedækning, som alle efterfølgende viser sig at have været baseret på et falsk grundlag. Konsekvenserne for gerningsmanden afspejler derfor ofte også denne samfundsmæssige skadesvirkning.
