klankriminalitet
Familiebåret kriminalitet over mindst to generationer, hvor kriminel adfærd og kultur reproduceres inden for en slægt eller klan. Begrebet er beskrivende, ikke et selvstændigt retligt begreb i dansk lov.
Klankriminalitet betegner kriminalitet, der begås af en kriminel familie eller slægt, og hvor kriminel adfærd og kultur videregives over mindst to generationer. Begrebet er ikke defineret i dansk lovgivning og udgør ikke et selvstændigt strafferetligt begreb, men anvendes beskrivende af politi, medier og fagfolk om familiebaserede kriminelle strukturer.
I den forstand begrebet bruges i artikler om eksempelvis Remmo-klanen, henviser det til en slægtsbaseret organisation, hvor flere familiemedlemmer er involveret i organiseret eller systematisk kriminalitet — enten i fællesskab eller parallelt. Det karakteristiske er ikke blot, at familiemedlemmer tilfældigvis begår kriminalitet, men at der kan identificeres en kriminel kultur, der går i arv og opretholdes inden for familien som institution.
Politiet beskriver sådanne grupper som 'kriminelle familier' og lægger vægt på den kulturelle og strukturelle dimension: det er familien som helhed — dens normer, loyalitetsbånd og interne hierarkier — der understøtter og reproducerer den kriminelle adfærd. Herved adskiller klankriminalitet sig analytisk fra tilfældig sammenfald af kriminalitet inden for en familie.
Fordi begrebet ikke er forankret i en konkret lovbestemmelse, har det primært analytisk og operationel funktion: det hjælper efterforskere og analytikere med at kortlægge netværk, mønstre og ansvarsfordeling på tværs af generationer og familiegrene. Strafferetligt vil de involverede enkeltpersoner fortsat blive tiltalt og dømt efter de almindelige bestemmelser i straffeloven.
