konfiskation
Strafferetlig inddragelse af udbytte eller genstande til staten som følge af en strafbar handling.
Konfiskation er en strafferetlig foranstaltning, hvorved retten bestemmer, at udbytte, genstande eller formuegoder inddrages til fordel for staten som konsekvens af en strafbar handling. Foranstaltningen er ikke en straf i traditionel forstand, men en selvstændig retlig reaktion, der har til formål at sikre, at ingen kan beholde gevinsten ved kriminalitet.
Den centrale hjemmel i dansk ret er straffelovens § 75, der opererer med to hovedformer. Stk. 1 angår konfiskation af udbytte, det vil sige den økonomiske fordel, en person direkte eller indirekte har opnået ved en strafbar handling. Stk. 2 angår konfiskation af genstande, der har været brugt til, bestemt til brug ved eller frembragt ved en strafbar handling, eller som på anden måde er forbundet med lovovertrædelsen.
Når det konkrete udbytte eller den konkrete genstand ikke kan konfiskeres direkte — for eksempel fordi det er forbrugt, bortskaffet eller omsat — kan retten i stedet anvende værdikonfiskation. Her konfiskeres et beløb svarende til værdien af det, der ikke længere kan inddrages i sin oprindelige form.
Retsvirkningen af en konfiskationsafgørelse er, at ejendomsretten til det konfiskerede overgår til staten. Konfiskation kan i visse tilfælde også ske over for tredjemand, som har modtaget aktiver vidende om deres forbindelse til kriminalitet. Foranstaltningen anvendes bredt i dansk strafferet, herunder navnlig i sager om organiseret kriminalitet, narkotikahandel og økonomisk kriminalitet.
