Likvideringer

Likvideringer betegner planlagte og målrettede drab på navngivne enkeltpersoner, der af en gruppe eller organisation er udpeget til at skulle elimineres — oftest uden for ethvert retligt grundlag. Ordet er ikke et juridisk begreb i strafferetlig forstand, men et historisk og journalistisk udtryk for en særlig form for ekstraretslig voldshandling, der adskiller sig fra spontane drab ved sin systematiske og forud planlagte karakter.

Under den tyske besættelse af Danmark 1940–1945 fik begrebet en konkret og historisk veldokumenteret betydning. Den danske modstandsbevægelse foretog likvideringer af personer, der blev mistænkt for at samarbejde med besættelsesmagten — såkaldte stikkere — samt af danske nazister og andre, der aktivt bidrog til forfølgelse af modstandsfolk. Disse drab blev opfattet som en nødvendig krigsmæssig foranstaltning af modstandsbevægelsen selv, selv om de fandt sted uden dom eller rettergang.

Stikkerdrabene er det mest kendte eksempel på likvideringer i dansk historisk sammenhæng. En stikker var en person, der angav modstandsfolk, jøder eller andre til det tyske politi eller Gestapo, og en likvidering af en stikker havde til formål at beskytte modstandsnetværket og afskrække andre fra samarbejde med besættelsesmagten. Beslutningen om at likvidere en given person blev truffet internt i modstandsorganisationerne og hvilede på egne efterretninger frem for en uafhængig bedømmelse.

Efter befrielsen i maj 1945 rejste de danske myndigheder i flere tilfælde spørgsmålet om, hvorvidt likvideringer udført under besættelsen var strafbare drab. Det retslige opgør var komplekst: Handlingerne var begået i en ekstraordinær krigssituation, og mange af dem der stod bag, nød folkelig anerkendelse som frihedskæmpere. Begrebet 'likvidering' bærer derfor i dansk kontekst en dobbelthed — det dækker over handlinger, der juridisk set er drab, men som historisk er blevet vurderet i lyset af besættelsens særlige omstændigheder.

I moderne true crime-journalistik og historisk litteratur bruges 'likvidering' bredt om alle former for planlagte og udpegede drab, herunder opgør inden for organiseret kriminalitet. Den specifikke besættelsestids-betydning er dog den, der dominerer i dansk historisk og juridisk diskussion af emnet.