Livsfængsel
Den strengeste fængselsstraf i dansk ret, der idømmes på ubestemt tid uden fast slutdato. Kan anvendes ved de allermest alvorlige forbrydelser, og prøveløsladelse kan tidligst søges efter 12 år.
Livsfængsel er den strengeste straffeform i dansk ret og betyder, at den dømte idømmes fængsel på ubestemt tid. I modsætning til tidsbegrænsede fængselsstraffe fastsætter dommen ikke en konkret slutdato, men straffen løber i princippet indtil videre.
Straffeformen anvendes kun ved de allermest alvorlige forbrydelser og er hjemlet i Straffelovens § 41. I dansk strafferetspraksis idømmes livsfængsel primært ved overlagt drab, særligt groft drab med flere ofre, eller drab kombineret med andre særligt alvorlige forbrydelser. Antallet af livstidsdomme er relativt lavt sammenlignet med tidsbegrænsede fængselsstraffe.
Selvom straffen formelt er på ubestemt tid, kan den livstidsdømte søge om prøveløsladelse. Efter straffuldbyrdelseslovgivningens regler kan en person idømt livsfængsel tidligst søge om prøveløsladelse efter 12 år. Det er justitsministeren, der i sidste ende træffer afgørelse om prøveløsladelse i disse sager, typisk efter indstilling fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Prøveløsladelse fra livstid sker efter en konkret vurdering af den dømtes adfærd, resocialisering og risiko for gentagelse. Hvis prøveløsladelse bevilges, sker det typisk på strenge vilkår, herunder tilsyn og eventuelle krav om behandling. Den livstidsdømte forbliver på prøve livrente, hvilket betyder at straffen ikke endeligt afsones, men fortsat hænger over vedkommende som en betinget straf.
