massepanik

Massepanik betegner en pludselig og ukontrolleret panikreaktion i en stor menneskemængde, hvor fysisk pres, fald og sammenstuvning kan medføre alvorlige kvæstelser eller død. Fænomenet opstår typisk, når mange mennesker på én gang forsøger at bevæge sig i samme retning i et afgrænset rum, og den individuelle kontrol over egne bevægelser går tabt som følge af presset fra omgivende personer.

I forbindelse med Love Parade-katastrofen i Duisburg den 24. juli 2010 bruges begrebet om det dødelige trængselssammenstød, der udviklede sig ved indgangsrampen til festivalområdet. Flere hundrede tusinde mennesker var samlet til arrangementet, og da menneskemassen pressedes ind i et smalt tunnelforløb, opstod der et ukontrolleret sammenstød. 21 mennesker mistede livet, og mindst 652 blev såret.

Fra et ulykkes- og efterforskningsperspektiv er det væsentligt at skelne mellem egentlig panik — hvor individer handler irrationelt og kaotisk — og det fænomen, forskere ofte betegner som kompressiv trængsel. I sidstnævnte tilfælde er ofrene ikke nødvendigvis paniske, men dør som følge af det mekaniske tryk fra omgivende kroppe, uden at de hverken kan falde eller forlade stedet.

Massepanik er ikke en selvstændig strafferetlig term i dansk ret og optræder ikke som en defineret gerningstype i straffeloven. Begrebet fungerer derimod som en deskriptiv ulykkesbetegnelse, der anvendes i kriminologiske, sikkerhedsfaglige og journalistiske sammenhænge til at beskrive hændelsesforløbet ved store folkeansamlinger, der ender i katastrofe.

Ansvarsspørgsmål i sager om masseulykker af denne type vurderes sædvanligvis inden for rammerne af uagtsomhedsregler og regler om ansvar for arrangørers sikkerhedsforanstaltninger, snarere end under en specifik massepanik-doktrin.