massevold

Massevold er en journalistisk og folkelig betegnelse for voldshandlinger, hvor én eller flere gerningspersoner bevidst angriber et større antal ofre på ét sted — typisk i et offentligt rum som en gågade, en togstation eller et torv. Begrebet er ikke en selvstændig juridisk term i dansk strafferet og optræder ikke som en defineret kategori i straffeloven eller anden dansk lovgivning.

I praksis vil handlinger, der beskrives som massevold, blive retsligt kvalificeret efter de konkrete gerningsbeskrivelser og de relevante bestemmelser i straffeloven — herunder drab, drabsforsøg, grov vold eller alvorlig fare for andres liv og legeme, afhængigt af hændelsesforløbet og gerningspersonens hensigt. Det er altså den konkrete gerning og ikke en overordnet kategori, der afgør tiltalen.

Et centralt eksempel, som begrebet anvendes om på dette site, er bilangreb i Triers gågade i december 2020, hvor en gerningsperson kørte en bil ind i en menneskemængde med flere dræbte og mange sårede til følge. Sådanne handlinger beskrives internationalt også som 'vehicle-ramming attacks' og illustrerer, at massevold ikke forudsætter et bestemt våben — det afgørende er det bevidste angreb mod mange ofre.

Det, at massevold ikke er en juridisk term, betyder ikke, at handlingerne behandles lemfældigt af domstolene. Tværtimod vil det store antal ofre, den offentlige karakter og den tilsigtede skadesvirkning typisk indgå som skærpende omstændigheder ved straffastsættelsen. I visse tilfælde kan gerninger af denne karakter endvidere vurderes i lyset af bestemmelser om terrorisme, hvis de tilsigtede at påvirke befolkningen eller myndigheder gennem frygt.

Som redskab i kriminalitetsforståelse er begrebet massevold nyttigt netop i sin brede, beskrivende funktion: det samler en type hændelser — massakrer, masseskyderier, bilangreb — under ét analytisk tag og muliggør sammenligning på tværs af lande og juridiske systemer, selv om de nationale retssystemer håndterer dem forskelligt.