optøjer
Offentlig uro med vold eller hærværk begået af en ophidset menneskemængde. Optøjer er ikke et selvstændigt strafferetligt begreb, men knytter sig til reglerne om opløb i straffeloven.
Optøjer betegner en episode af offentlig uro, hvor en ophidset eller protesterende menneskemængde udøver vold, hærværk eller lignende forstyrrende handlinger på et offentligt sted. Begrebet beskriver altså ikke en enkelt isoleret gerning, men en samlet hændelse med flere deltagere og et kollektivt element af uorden eller ødelæggelse.
I true crime-sammenhæng bruges ordet typisk om situationer, der opstår i forbindelse med konflikter mellem grupperinger — herunder rocker- og bandemiljøer — hvor sammenstød eskalerer til åbne gadekampe, ildspåsættelse eller angreb på personer og ejendom i det offentlige rum. I artikler om motorcykelklubmiljøet kan optøjer for eksempel dække over koordinerede angreb eller spontane voldsepisoder, der trækker civile og myndighederne ind.
Juridisk er "optøjer" ikke titlen på en selvstændig straffebestemmelse i dansk ret. Den relevante strafferetlige ramme er reglerne om opløb i straffelovens §§ 133-134 og reglen i § 134 a om slagsmål og anden grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, der straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, når deltagerne har handlet efter aftale eller flere i forening. Deltagelse i et opløb kan i sig selv medføre strafansvar, selv om den enkelte deltager ikke personligt har udøvet vold.
Begrebet har dermed en dobbelt funktion: det bruges deskriptivt i medier og kriminalstof om kaotiske, kollektive urolighedsscener, og det peger analytisk mod de strafferetlige regler, der finder anvendelse, når en gruppe mennesker handler i fællesskab på en måde, der truer den offentlige orden.
