Prøveløsladelse

Prøveløsladelse er en ordning, hvorved en indsat kan løslades fra fængsel, inden den idømte straf er fuldt udstået, mod at overholde en række betingelser i en fastsat prøvetid. Afgørelsen træffes efter straffelovens § 38, stk. 1, af justitsministeren eller den, ministeren har bemyndiget hertil, og kan som udgangspunkt finde sted, når den dømte har udstået to tredjedele af straffen, dog minimum 2 måneder.

For at prøveløsladelse kan bevilges, skal tre grundlæggende betingelser være opfyldt. For det første må den dømtes forhold ikke gøre løsladelsen utilrådelig. For det andet skal der være sikret passende ophold samt arbejde eller andet underhold. For det tredje skal den dømte selv acceptere de vilkår, der fastsættes for løsladelsen.

Løsladelsen er betinget, hvilket betyder, at der fastsættes en prøvetid samt konkrete vilkår for den løsladtes adfærd i denne periode. Reglerne om prøvetidens længde og indhold samt de mulige vilkår fremgår af straffelovens §§ 39-42. Typiske vilkår kan vedrøre bopæl, beskæftigelse, behandling eller tilsyn af Kriminalforsorgen.

Hvis den prøveløsladte overtræder de fastsatte vilkår eller begår ny kriminalitet i prøvetiden, kan prøveløsladelsen tilbagekaldes, og den pågældende skal da afsone resten af den oprindelige straf. Ordningen har til formål at understøtte en gradvis og kontrolleret tilbagevenden til samfundet og reducere risikoen for tilbagefald til kriminalitet.