Rejseholdet
Rigspolitiets særlige efterforskningsenhed til bistand i alvorlige og komplekse kriminalsager. Enheden rykkede ud på tværs af politikredse og blev en central aktør i dansk kriminalhistorie.
Rejseholdet var Rigspolitiets specialiserede efterforskningsenhed, officielt benævnt Rigspolitichefens Rejseafdeling, der havde til opgave at bistå de lokale politikredse i særligt vanskelige og ressourcekrævende sager — primært drabssager og andre alvorlige forbrydelser.
Enhedens grundlæggende rationale var, at lokale politikredse i mødet med komplekse drabssager eller sager af usædvanlig karakter kunne mangle den nødvendige ekspertise eller de tilstrækkelige efterforskningsmæssige ressourcer. Rejseholdet fungerede som et centralt, statsligt supplement, der kunne indsættes på kort varsel hvor som helst i landet.
Organisatorisk var Rejseholdet placeret under Rigspolitiet og repræsenterede dermed et nationalt niveau i den danske politistruktur, adskilt fra den ordinære kredspoliti-organisation. Denne konstruktion gav enheden en særlig autoritet og handlefrihed på tværs af geografiske og administrative grænser.
I dansk kriminalhistorie opnåede Rejseholdet status som en eliteenhed, hvis navn er uløseligt forbundet med nogle af landets mest profilerede og vanskelige straffesager. Efterforskere som Bent Isager-Nielsen, der ledede enheden i en årrække, er centrale skikkelser i enhedens eftermæle og har bidraget til dens eftermæle.
I true crime-sammenhæng bruges betegnelsen Rejseholdet konsekvent om denne historiske efterforskningsenhed og om de konkrete drabssager, som enheden var involveret i, indtil den blev nedlagt ved politireformen i 2007. Navnet er blevet et kulturelt referencepunkt for seriøs, specialiseret drabsefterforskning i Danmark.
