retsgenetik

Retsgenetik er den videnskabelige disciplin inden for retsmedicinen, der benytter DNA-analyser til at fastslå, om et biologisk spor kan forbindes med en bestemt person. Disciplinen udgør i dag et centralt redskab i dansk strafferet og anvendes systematisk af både politi og anklagemyndighed.

I praksis indebærer retsgenetisk arbejde, at biologiske spor fra et gerningssted — eksempelvis blod, spyt, sæd eller hår — analyseres og omdannes til en DNA-profil. Denne profil sammenlignes herefter med profiler fra mistænkte eller med profiler registreret i politiets DNA-register.

En DNA-profil, som anvendes i retsgenetisk sammenhæng, er begrænset til udvalgte genetiske markører. Den indeholder ikke oplysninger om personens etnicitet, udseende, adfærd eller arvelige sygdomme, hvilket afgrænser profilens anvendelsesområde og beskytter den registreredes privatliv.

Ud over straffesager finder retsgenetikken anvendelse i civilretlige sager, herunder navnlig faderskabssager og andre sager om biologisk slægtskab, hvor DNA-analysen kan afgøre spørgsmål om familierelationer med høj statistisk sikkerhed.

Retsgenetik betragtes som et ekspertvidneområde, og resultater fra DNA-analyser fremlægges typisk i retten ved sagkyndige erklæringer fra retsmedicinske institutter.