retssalsdrab
Betegnelse for et drab begået inde i en retssal under en igangværende retssag, typisk som hævn eller selvtægt mod en tiltalt.
Retssalsdrab er ikke en fastsat juridisk term i dansk strafferet, men en beskrivende betegnelse for en handling, hvor en person dræber eller skyder en tiltalt direkte i retslokalet under en verserende sag. Begrebet bruges primært i journalistisk og historisk kontekst og dækker en specifik type selvtægt, der adskiller sig ved at finde sted inden for selve retssystemets fysiske rammer.
Den mest kendte sag, der forbindes med begrebet, er Marianne Bachmeier-sagen fra 1981. Den tyske mor Marianne Bachmeier skød og dræbte Klaus Grabowski i retssalen i Lübeck, mens han var tiltalt for drabet på hendes syvårige datter. Handlingen fandt sted midt under retssagen og foran tilstedeværende dommere, anklagere og tilhørere.
At drabet sker i en retssal giver hændelsen en særlig symbolsk og retsfilosofisk dimension: gerningspersonen omgår bevidst den retlige proces og udfører selv den straf, vedkommende finder retfærdig. Dette placerer retssalsdrab i en skæring mellem selvtægt, hævn og en direkte afvisning af statens voldsmonopol.
I strafferetlig forstand bedømmes handlingen efter de almindelige bestemmelser om drab og vold, uanset at den finder sted i en retssal. Selve lokaliteten udgør ikke en selvstændig juridisk kategori, men kan indgå i en samlet vurdering af omstændighederne. Der findes ingen særskilt dansk lovbestemmelse, der regulerer begrebet retssalsdrab som en distinkt forbrydelsestype.
