Retssikkerhed
Grundlæggende retsprincip om borgernes beskyttelse mod vilkårlig myndighedsudøvelse og sikring af adgang til prøvelse af afgørelser.
Retssikkerhed er et grundlæggende juridisk princip, der sikrer, at borgernes rettigheder beskyttes gennem klare regler, forudsigelig myndighedsudøvelse og adgang til at få prøvet myndigheders afgørelser. Begrebet har ingen enkelt, lovfæstet definition i dansk ret, men er en gennemgående retsgaranti, der gennemsyrer hele det offentligretlige system.
Retssikkerhed opdeles traditionelt i to dimensioner: materielle og processuelle garantier. De materielle garantier omfatter krav om lovhjemmel — at myndighedsindgreb skal have udtrykkelig hjemmel i loven — samt forbud mod vilkårlighed og krav om proportionalitet i myndighedsudøvelsen. De processuelle garantier omfatter retten til partshøring, krav om begrundelse for afgørelser og adgang til klage eller domstolsprøvelse.
På det sociale forvaltningsområde er retssikkerhed direkte lovfæstet. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fastslår i sin formålsbestemmelse, at loven skal sikre borgernes rettigheder og indflydelse i sagsbehandlingen. Dette indebærer blandt andet, at borgeren skal inddrages aktivt, at frister skal overholdes, og at afgørelser skal kunne påklages til højere myndighed.
Begrebet har desuden en forfatningsretlig dimension. Grundloven indeholder flere bestemmelser, der understøtter retssikkerheden, herunder habeas corpus-princippet, domstolenes uafhængighed og forbuddet mod at oprette særdomstole. Disse bestemmelser sikrer, at selv lovgivningsmagten er bundet af grundlæggende retssikkerhedsgarantier.
I straffesager konkretiseres retssikkerheden yderligere gennem retsplejelovens regler om forsvarerbistand, bevisførelse, begrundede domme og adgang til anke. Uskyldspræsumptionen — princippet om, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist — anses ligeledes som en central retssikkerhedsgaranti i strafferetten.
