seriemord

Seriemord betegner det fænomen, at én gerningsperson begår flere drab — efter FBI's nuværende definition mindst to — i adskilte hændelser med et tidsrum imellem — i modsætning til massemord, hvor flere dræbes i én samlet handling. Begrebet stammer fra kriminalfaglig og kriminologisk terminologi og svarer direkte til det engelske begreb 'serial killer', som det kendes fra international true crime-journalistik og efterforskning.

I dansk strafferet eksisterer 'seriemord' ikke som en selvstændig juridisk kategori eller kvalificeret forbrydelsestype. Hvert enkelt drab behandles og retsforfølges separat som manddrab efter straffelovens § 237, der fastsætter en strafferamme fra fem års fængsel til livstid. Der er ingen særbestemmelse, der skærper straffen alene fordi drabene udgør en serie, men antallet af forbrydelser vil naturligt indgå i den samlede strafudmåling.

Det centrale kendetegn ved seriemorderen — som det fremgår af sager som dem beskrevet i 'The Fox Hollow Murders', 'Crime Scene: The Times Square Killer' og 'Unknown Serial Killers of America' — er det tilbagevendende mønster: gerningspersonen vender tilbage til hverdagen mellem drabene, hvilket adskiller fænomenet fra både spree-mord og massedrab. Dette mønster gør efterforskning særligt kompleks, da forbindelsen mellem drabene ikke nødvendigvis er umiddelbart synlig.

I kriminalfaglig praksis anvendes begrebet af efterforskere, profilere og journalister til at beskrive og kategorisere en specifik type gerningsmand. Profileringsmetoder udviklet af bl.a. FBI's Behavioral Science Unit har siden 1970'erne systematiseret forståelsen af seriemorderen som type — herunder valg af ofre, gerningssted og adfærdsmønstre — og disse metoder danner baggrund for meget af den true crime-journalistik, begrebet optræder i.