snake handling

Snake handling er i amerikansk ret betegnelsen for håndtering, fremvisning eller brug af giftige eller farlige slanger på en måde, der bringer andres liv eller helbred i fare. Begrebet har to lag i juridisk og kriminalretlig sammenhæng: dels en religiøs praksis, dels et strafferetligt forhold, når praksissen krydser grænsen til vold eller drabsforsøg.

I visse amerikanske pinse- og hellighedskirker — særligt i det sydøstlige USA — indgår håndtering af giftige slanger som et rituelt element i gudstjenesten. Praksissen bygger på en bogstavelig fortolkning af Markusevangeliet, kapitel 16, vers 18, hvor det hedder, at troende kan tage slanger op uden at lide skade. Slangen fungerer som en trosprøve: overlever man bid, er det et tegn på Guds beskyttelse.

I straffesager kan snake handling udgøre grundlaget for tiltale, når en person bevidst udsætter en anden for en giftig slange med forsæt til at skade eller dræbe. Det mest kendte eksempel er sagen mod Glenn Summerford, en pinseprædikant fra Alabama, der i 1992 blev dømt for et drabsforsøg begået i 1991, hvor han tvang sin kone til at stikke hånden ned i en boks med klapperslanger. Retten vurderede, at den religiøse ramme ikke fritog ham for strafansvar.

I delstaten Tennessee er snake handling udtrykkeligt reguleret ved lov. Det er en forseelse at fremvise, udstille, håndtere eller anvende en giftig eller farlig slange eller krybdyr på en måde, der bringer andres liv eller helbred i fare. Loven rammer både den religiøse praksis og enhver anden sammenhæng, hvor giftige slanger bruges uforsvarligt over for andre personer.

Begrebet illustrerer et tilbagevendende spændingsfelt i amerikansk ret mellem religionsfrihed og statens ret til at beskytte borgerne mod fysisk fare. Domstolene har konsekvent fastslået, at religionsfriheden ikke giver ret til at udsætte andre for livsfare — uanset om handlingen er motiveret af tro.