Sture Ragnar Bergwall / Thomas Quick
Falsk tilståelsessag — Sverige, Norge, Danmark og Finland, 1964–1993
Quick Facts
Hvem var Sture Bergwall / Thomas QuickSture Bergwall / Thomas Quick?
Sture Ragnar Bergwall er en svensk mand, født 26. april 1950 i Korsnäs, Falun, Sverige. Han er internationalt kendt under det navn, han anvendte under en lang række svenske retssager: Thomas Quick. Sagen om Thomas Quick regnes i dag som en af de mest alvorlige justitsmordssager i skandinavisk retshistorie — ikke fordi en gerningsmand gik fri, men fordi en mand uden bekræftede ofre blev dømt for otte mord, han angiveligt aldrig havde begået.
Bergwall befandt sig under psykiatrisk behandling, da han begyndte at afgive mordtilståelser. Under navnet Thomas Quick tilstod han i løbet af 1990'erne drab på en lang række personer og angav, at forbrydelserne var begået i perioden fra 1964 til 1993 — i Sverige, Norge, Danmark og FinlandNorge, DanmarkSverige, Norge, Danmark og Finland. Tilståelserne tiltrak massiv medieopmærksomhed og blev mødt med bred troværdighed af både retssystem og offentlighed.
Det, der i offentligheden i mange år fremstod som historien om Sveriges farligste seriemorder, viste sig imidlertid at være noget fundamentalt anderledes: en mand under psykiatrisk behandling, der afgav tilståelser, som han siden trak tilbage, og som efterfølgende ikke kunne underbygges af de beviser, en retsstat kræver.
Tidslinje
Sture Bergwall wird geboren
Sture Ragnar Bergwall wird in Korsnäs, Falun, Schweden geboren. Er wird später vor allem unter seinem angenommenen Namen Thomas Quick bekannt.
Erstes Mordurteil
Bergwall, der in den Gerichtsverfahren als Thomas Quick auftritt, wird im ersten von acht Mordfällen verurteilt. Die Urteile fallen im Zeitraum von 1994 bis 2001.
Achtes und letztes Mordurteil
Das achte und letzte Mordurteil gegen Thomas Quick wird gesprochen und schließt damit einen Gerichtsprozess ab, der sich über sieben Jahre erstreckt hat.
Bergwall widerruft seine Geständnisse
Sture Bergwall beginnt, seine Mordgeständnisse zurückzunehmen, und erklärt, die Morde, für die er verurteilt wurde, niemals begangen zu haben.
Buch von Hannes Råstam erscheint
Der schwedische Journalist Hannes Råstam veröffentlicht seine Untersuchung des Falls — „Mannen som slutade ljuga“ — die zur zentralen journalistischen Quelle des Rechtsskandals wird.
Buch von Dan Josefsson erscheint
Journalist Dan Josefsson veröffentlicht „Fallet Thomas Quick“, eine weitere umfangreiche journalistische Aufarbeitung des Falls, die häufig gemeinsam mit Råstams Arbeit genannt wird.
Letztes Mordurteil aufgehoben
Das letzte der acht Mordurteile gegen Bergwall wird im Juli 2013 aufgehoben. Alle Verurteilungen sind damit annulliert — Bergwall hat juristisch gesehen null bestätigte Opfer.
Dokumentarfilme erscheinen
Die britische Dokumentation „The Confessions of Thomas Quick“ (BBC/ITV) sowie die schwedische SVT-Dokumentarserie „Dokument inifrån: Thomas Quick – Så skapas en seriemördare“ erscheinen beide im Jahr 2015.
Spielfilm „Quick“ feiert Premiere
Der schwedische Spielfilm „Quick“ — international als „The Perfect Patient“ bekannt — unter der Regie von Mikael Håfström und basierend auf Råstams Buch, feiert 2019 Premiere.
Forbrydelserne — eller fraværet af dem
De forbrydelser, Sture Bergwall tilstod som Thomas Quick, spændte over næsten tre årtier og flere lande. Tilståelserne omfattede ifølge de tilgængelige kilder mord og voldtægt, og antallet af tilståede drab var på et tidspunkt over 30 — langt flere end de otte, han endte med at blive dømt for. Tilståelserne fremkom under psykiatrisk behandling og var den centrale kilde til, at retsforfølgning overhovedet fandt sted.
Kilderne beskriver ikke en verificeret, samlet modus operandi ud over det ovenstående. Det afgørende faktum er, at de tilståede forbrydelsers detaljer ikke i alle tilfælde lod sig efterprøve uafhængigt — og at Bergwall i 2013 stod tilbage med nul juridisk bekræftede ofre, efter at alle otte morddomme var blevet ophævet.
Offerprofil
Da alle domme er ophævet, og da research ikke indeholder verificerede oplysninger om de konkrete ofre i de sager, Bergwall tilstod, kan der ikke opstilles en bekræftet offerprofil i traditionel forstand. Sagen beskrives i kilderne primært som en justitsmordssag snarere end en endeligt bekræftet seriemordersag.
De tiltalte forbrydelser angav gerningssteder i Sverige, Norge, Danmark og FinlandNorge, Danmark og Finland i perioden 1964–1993, men de juridiske domme hviler ikke længere, og der er derfor ikke grundlag for at navngive eller profilbeskrive ofre i denne sammenhæng.
Efterforskning og retssag
Bergwall blev dømt for otte mord i perioden 1994 til 2001. Retssagerne fandt sted i Sverige, og dommene byggede i afgørende grad på Bergwalls egne tilståelser, afgivet under psykiatrisk behandling. Research angiver ikke en præcis anholdelsesdato.
Efter at Bergwall trak tilståelserne tilbage, begyndte det svenske retssystem en gennemgang af sagerne. Den sidste morddom blev ophævet i juli 2013, og Bergwall blev løsladt fra psykiatrisk behandling. Sagen er siden hen blevet et centralt eksempel i international debat om falske tilståelser og retssystemers sårbarhed over for dem.
Status i dag
Sture Ragnar Bergwall er ifølge kilderne stadig i live og blev frigivet efter ophævelsen af dommene. Han har ingen verserende domme og er juridisk set fri. Sagen beskrives i kilderne som en alvorlig justitsmordssag — ikke som en bekræftet seriemordersag.
Åbne spørgsmål
Sagen rejser fortsat en række ubesvarede spørgsmål. Hvordan var det muligt, at otte morddomme blev afsagt primært på baggrund af tilståelser, der siden viste sig at holde vand? Hvilken rolle spillede den psykiatriske behandling i frembringelsen af tilståelserne? Og hvad siger sagen om de mekanismer i retssystemet, der burde have sikret mod netop dette udfald?
Den svenske journalist Hannes Råstam spillede ifølge kilderne en central rolle i at afdække sagen journalistisk, og hans arbejde bidrog til den efterfølgende retlige gennemgang. Dan Josefssons bog fra 2013 er en anden væsentlig journalistisk kilde. Disse spørgsmål behandles fortsat i medier, bøger og dokumentarfilm.
Mediedækning
Dokumentarer
- The Confessions of Thomas Quick (BBC/ITV, 2015) — Dokumentarfilm instrueret af Brian Hill om Bergwalls tilståelser og den efterfølgende tvivl om dommene.
- Dokument inifrån: Thomas Quick – Så skapas en seriemördare (SVT, 2015) — Svensk TV-dokumentarserie, der undersøger, hvordan Quick-sagen udviklede sig som retsskandale og mediehistorie.
- Schweden: der Fall Quick | Fokus Europa (DW Deutsch/YouTube, årstal ikke angivet i research) — Kort dokumentarindslag fra Deutsche Welle om sagen og dens opklaring.
Drama og film
- Quick / internationalt The Perfect Patient (biograf/digital, 2019) — Svensk spillefilm instrueret af Mikael Håfström, baseret på Hannes Råstams undersøgelser af sagen. Filmen er også distribueret digitalt, bl.a. via Google Play.
Podcasts
De tilgængelige kilder indeholder ingen verificerede podcast-episoder om Thomas Quick / Sture Bergwall. Ingen podcast-titler kan therefore anføres med sikkerhed.
Bøger
- Mannen som slutade ljuga — Hannes Råstam (2012) — Den centrale journalistiske undersøgelse af Thomas Quick-sagen; beskrives som nøglekilden til retsskandalen og grundlaget for spillefilmen fra 2019.
- Quick — Hannes Råstam (2012) — Råstams bog om sagen; forlag ikke angivet i research.
- Fallet Thomas Quick — Dan Josefsson (2013) — En anden stor journalistisk gennemgang af sagen, ofte nævnt ved siden af Råstams arbejde som væsentlig for opklaringen.