udlevering
Overgivelse af en person mellem Danmark og et andet land til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse efter reglerne i udleveringsloven.
Udlevering er en offentligretlig proces, hvor en person, der er sigtet, tiltalt eller dømt for en strafbar handling, overgives til eller fra Danmark til et andet land. Formålet er enten at gennemføre strafforfølgning af en person, der endnu ikke er dømt, eller at fuldbyrde en straf, som personen allerede er idømt i et andet land.
Udlevering kan kun ske efter udleveringslovens regler og forudsætter, at visse betingelser er opfyldt. Det er således ikke en almindelig overdragelse, men en formel proces mellem stater, der er reguleret af både national lovgivning og internationale aftaler. Danmark kan både udlevere personer til andre lande og modtage personer fra andre lande.
Udlevering adskiller sig fra andre former for international retshjælp ved at vedrøre selve personens fysiske overgivelse. Processen involverer typisk både administrative og retlige vurderinger, herunder en prøvelse af, om betingelserne i udleveringsloven er opfyldt. Der findes regler om, hvornår udlevering skal eller kan afslås, for eksempel hvis personen er dansk statsborger, eller hvis der er risiko for en retsforfølgning, der strider mod grundlæggende retsprincipper.
Inden for EU suppleres udleveringsreglerne af ordningen med den europæiske arrestordre, som har forenklet procedurerne for overgivelse mellem EU-medlemsstater betydeligt. Her bruges betegnelsen 'overgivelse' i stedet for 'udlevering', men princippet er det samme.
