Hvad skete der?

I 1995 blev 17-årige Birgitte Tengs fundet kvalt på Karmøy i Norge. I 28 år var sagen uløst. I 2024 genoptog politiet sagen med avanceret DNA-teknik og fandt gerningsmanden. Sagen ændrede nordisk cold case-efterforskning.

Hvad ændrede det?

Birgitte Tengs-sagen er Nordens mest kendte cold case og illustrerer præcis hvad der sker når retssystemet arbejder på fejlagtige præmisser. Birgitttes fætter blev i 1997 dømt skyldig på trods af usikkert bevis — og blev siden frikendt. Sagen satte spørgsmålstegn ved tilståelsens troværdighed under pres og om DNA-bevis skal veje tungere end vidneforklaringer. Da Jan Helge Andersen i 2024 endelig indrømmede mordet, demonstrerede sagen at avanceret DNA-sekventering kan løse sager selv efter tre årtier.

Sagsbaggrund

Dette er en af de sager der ikke blot er kriminalhistorie — den er verdenshistorie. Birgitte Tengs-sagen tilhører den lille kategori af sager der efterlod verden anderledes end de fandt den.

Impact-kategori: Cold case-efterforskning

Demonstrerede SNP-DNA's kraft i cold cases, skabte ny nordisk protokol for genoptagne sager, advarede om risikoen ved tvangstilståelser