Hvem var Blekingegadebanden?

I årtier kendte ingen dem. En håndfuld danskere — de fleste med baggrund i den yderste venstrefløj i 1960erne og 70erne — levede dobbeltliv. Om dagen var de studerende, lærere og borgere. Om natten planlagde og udførte de bankrøverier, postkontor-overfald og svindel for at sende penge til PFLP (Popular Front for the Liberation of Palestine).

Den 22. november 1988 skød en af bandens medlemmer politibetjentene Jesper Egtved Hansen og Flemming Baltzersen under et røveri i Købmagergade i København. Egtved Hansen overlevede. Baltzersen døde.

PET's største fiasko — og reformation

Da PET omsider rullede banden op i 1989, afslørede det en katastrofal efterretningsfejl: gruppen havde opereret i årevis under radaren. Efterforskningsresultaterne tvang en komplet omstrukturering af PET og en ny forståelse af indenlandsk terrorisme i Danmark.

Retssagen — en af de længste i dansk retshistorie — endte med domfældelse for bl.a. drab, røveri og finansiering af terrorisme. Sagen afslørede at venstrefløjsterror ikke kun var et fænomen fra 1970ernes Vesttyskland.

Hvad ændrede det?

Blekingegadebanden ændrede dansk efterretningslov og PETs operative metoder. Den satte spørgsmålstegn ved venstrefløjens fortælling om sig selv og startede en debat om ideologisk motivation for terrorisme der stadig er aktuel. Og den er unik i verdenshistorien: en venstrefløjsterrorgruppe i Skandinavien der opererede succesfuldt i over et årti.