Beaumont Børnene Nyt Hb I Australiens Gamle Mysterium
Gådefuld forsvinden: Beaumont-børnene i 1966
Den 26. januar 1966, på Australiens nationaldag, forsvandt tre søskende – den niårige Jane Beaumont, syvårige Arnna Beaumont og fireårige Grant Beaumont – sporløst fra den populære Glenelg Beach nær Adelaide i South Australia. Deres forsvinden blev startskuddet til en af nationens mest berygtede og vedholdende mysterier; en uopklaret sag, der ikke blot chokerede Australien dybt, men også permanent ændrede forældres syn på deres børns sikkerhed. Trods årtiers intensiv efterforskning, utallige spor og adskillige mistænkte, er sagen om de forsvundne børn forblevet uløst – et smerteligt og åbent sår i Australiens kollektive erindring, der stadig kalder på svar.
Varm dag: Beaumont-børns sidste bustur til stranden
Familien Beaumont, bestående af forældrene Jim og Nancy Beaumont og deres tre børn, boede i forstaden Somerton Park, blot tre kilometer fra Glenelg Beach. I datidens Australien var det almindeligt, at børn på Jane Beaumonts alder nød en vis frihed, og søskendeflokken var vant til at tage bussen til stranden alene. På denne kvælende varme Australia Day, hvor temperaturen sneg sig over 40°C, fik børnene lov til at tage bussen klokken 8.45 om morgenen med besked om at vende hjem med bussen midt på dagen.
Øget uro: Forældrenes søgen og politianmeldelse
Da klokken passerede frokosttid, og børnene stadig ikke var vendt hjem, voksede Jim og Nancy Beaumonts uro. Omkring kl. 14.00 afbrød Jim Beaumont en arbejdsrejse for personligt at lede efter børnene på stranden, mens naboer og venner hjalp til. Klokken 17.30 indgav de dybt bekymrede forældre en officiel anmeldelse til politiet om deres børns forsvinden.
Vidneforklaringer: Mystisk mand og Daphnes observation
Eftersøgningen intensiveredes hurtigt, og flere vidner trådte frem med observationer af de forsvundne børn. Et centralt vidne beskrev en høj, solbrændt mand i 30'erne med lyst hår, iført blå badebukser, som legede med børnene ved Colley Reserve nær Glenelg Beach. En ældre kvinde så ham endda spørge andre badende, om nogen havde rodet med børnenes tøj, fordi de tilsyneladende manglede penge til deres ting. Gruppen blev sidst set sammen omkring kl. 12.15, da de forlod stranden i ukendt retning. Et andet afgørende vidne, postbuddet Daphne Gregory, så senere, omkring kl. 14.45, en mand bære en rejsetaske, der lignede Jane Beaumonts, i samme område. Dette er den sidste verificerede observation af Beaumont-børnene.
Hvem gav penge?: Mysteriet i Wenzel's Bageri
Et yderligere mystisk element kom frem fra Wenzel's Bageri på Moseley Street, hvor Jane Beaumont havde købt pasteter og en kødpaté for 1 pund. Dette var bemærkelsesværdigt, da Nancy Beaumont kun havde givet børnene 6 shillings og 6 pence til deres tur, hvilket ikke var nok til dette køb. Købet af den større mængde mad og betalingen med en 1-pundsseddel – som børnene ikke havde fået med hjemmefra – tydede kraftigt på, at en voksen havde været sammen med dem og givet dem penge.
Australiens største søgning efter Beaumont-børnene
Politiet i South Australia iværksatte, hvad der blev den største eftersøgning i Australiens historie til dato. Over 300 frivillige og 50 politibetjente gennemsøgte kystlinjen ved Glenelg, kloaksystemer og industriområder. Fly og hundepatruljer udvidede søgningen til fjerntliggende bjergområder. Medierne dækkede sagen intensivt, hvilket gjorde Beaumont-børnenes forsvinden til en verdensnyhed. Men trods den massive indsats forsvandt ethvert spor af de tre forsvundne børn sporløst i den australske sommervarme.
De grusomme Dandenong-breve: Falsk håb i 1992
To år efter børnenes forsvinden modtog familien Beaumont chokerende breve, angiveligt skrevet af Jane Beaumont. Brevene, poststemplet i Dandenong, Victoria, beskrev et tilsyneladende idyllisk liv med en 'venlig vogter' og antydede muligheden for børnenes tilbagekomst, muligvis i forbindelse med en form for løsesum eller en aftale om fangereskap. Disse breve skabte et kortvarigt, falsk håb hos familien Beaumont og offentligheden, men i 1992 afslørede en fingeraftryksundersøgelse, at de var skrevet af en teenager som en grusom og hjerteløs spøg.
Hovedmistænkt: Harry Phipps og frugtesløs udgravning
Gennem årene er flere potentielle mistænkte blevet efterforsket i Beaumont-sagen. Den lokale industrimand Harry Phipps blev en central mistænkt, dels på grund af sin daværende ejendoms nærhed til Glenelg Beachs omklædningsrum, og dels efter at hans søn i 2013 hævdede at have set tre børn, der lignede Beaumont-børnene, på familiens ejendom kort efter deres forsvinden. På trods af flere udgravninger på Phipps' tidligere fabriksgrund, Castalloy-fabrikken i North Plympton, i 2013, 2018 og senest i 2025, er der endnu ikke fundet afgørende beviser mod ham.
Seriemorderen Bevan: Forbindelse men ingen beviser
En anden person, der er blevet sat i forbindelse med sagen, er den dømte seriemorder Bevan Spencer von Einem, som blev dømt for mordet på den unge Richard Kelvin i Adelaide i 1983. Von Einem, kendt for mord på unge mænd og angiveligt medlem af en pædofilring af velhavende personer kendt som 'The Family', er blevet betragtet som en mulig gerningsmand i Beaumont-sagen. Der er dog aldrig fundet direkte beviser, der forbinder ham med Beaumont-børnenes forsvinden, og han har konsekvent nægtet ethvert kendskab.
Var Derek Percy på stranden og tog hemmelighed med?
Den berygtede barnemorder Derek Percy, dømt for drabet på Yvonne Tuohy i 1969, er også blevet udpeget som en potentiel mistænkt i Beaumont-sagen. Percy indrømmede at have været på Glenelg Beach den 26. januar 1966, og fund af sadistiske dagbogsnotater om børnemishandling styrkede yderligere mistanken mod ham. Derek Percy tog dog sine eventuelle hemmeligheder om de forsvundne børn med sig i graven, da han døde i 2013.
Udfordringer i 1960'erne: Sagen forblev uopklaret
Sagens status som uopklaret skyldes dels de juridiske udfordringer ved manglen på lig, og dels de begrænsede muligheder for DNA-bevisførelse og retsmedicinsk teknologi i 1960'erne. Muligheden for at retsforfølge den mistænkte Harry Phipps forsvandt definitivt med hans død i 2004.
Australiens tab af uskyld: Sagen og samfundet
Den intense mediedækning af Beaumont-sagen og dens manglende opklaring førte til et fundamentalt skift i australsk forældrekultur. Tilliden til at lade børn færdes frit uden opsyn blev markant reduceret, og initiativer som 'strandvagter' samt et generelt øget fokus på børns sikkerhed blev direkte konsekvenser af denne frygtelige sag. Nancy Beaumont blev et nationalt symbol på den ultimative moderlige sorg og trak sig stort set tilbage fra offentligheden efter 1970'erne. Hendes mand, Jim Beaumont, levede ligeledes med den ubærlige smerte og døde i 2023 uden nogensinde at få vished om sine børns skæbne. Naboer har berettet om den konstante plage af telefonopkald med falske spor og hån rettet mod familien Beaumont. Selv vidner som den nu over 80-årige Daphne Gregory, der stadig bor i Glenelg, bærer på arrene og har i interviews udtrykt dyb anger over ikke at have grebet mere aktivt ind den skæbnesvangre Australia Day.
Håb i 2025: Teknologi og DNA-analyse genstarter søgning
Ny teknologi giver dog fornyet håb om en mulig opklaring af Beaumont-mysteriet. I februar 2025 har South Australia Police genoptaget eftersøgningen på den tidligere mistænkte Harry Phipps' tidligere fabriksgrund, Castalloy i North Plympton. Ved hjælp af avanceret jordradar og 3D-skanninger fokuserer efterforskningen på et nyt område ved fabrikken, hvor et 3x2 meter stort hul er blevet udgravet ned til det formodede jordniveau fra 1966. Udgravningsprojektet, ledet af den anerkendte retsarkæolog Professor Maciej Henneberg, forventes afsluttet, før fabriksområdet gennemgår yderligere udvikling. Parallelt hermed gennemgår politiet over 500 genstande fra den oprindelige efterforskning af Beaumont-børnenes forsvinden ved hjælp af moderne DNA-profileringsteknikker, udviklet i 2020'erne. En banebrydende metode med analyse af miljø-DNA (eDNA) fra jordprøver indsamlet på udgravningsstedet ved Castalloy kunne potentielt afsløre afgørende spor af menneskeligt DNA, og dermed vigtige dna beviser, selv efter mange årtier.
True crime og teorier: Beaumont-sagen i kulturen
Beaumont-sagen er også blevet genstand for betydelig interesse i populærkulturen. Stuart Mullins' bog 'Unmasking the Killer' fra 2025 kaster nyt lys over Harry Phipps som en mulig gerningsmand, baseret på teorier om, at han selv var et offer for børnemishandling. Den prisvindende True Crime podcast 'The Lost Beaumonts' genfortæller historien om de forsvundne børn og anvender augmented reality til at genskabe Glenelg Beach, som det så ud i 1966. Sagen har uundgåeligt også affødt et utal af konspirationsteorier, rangerende fra absurde ideer om UFO-bortførelser til mere vedholdende, men ubeviselige, teorier om en omfattende pædofiliring og mulig menneskehandel, der involverede højtstående personer.
Et mysterium i seks årtier: Lever håbet videre?
Næsten seks årtier senere står forsvindingen af Jane, Arnna og Grant Beaumont stadig som en skelsættende begivenhed i Australiens historie – en uopklaret sag, der har sat dybe spor. Dens arv er ikke blot et uopklaret mysterium om forsvundne børn, men også en tragisk påmindelse om børns sårbarhed og dagen, hvor Australien på mange måder mistede sin uskyld. Med hver ny teknologisk landvinding og hver genoptagelse af eftersøgningen, som den aktuelle udgravning på Castalloy-grunden i North Plympton i 2025, lever håbet om en endelig opklaring af Beaumont-sagen videre. Indtil da vil Jane, Arnna og Grant Beaumont forblive et symbol på et uafsluttet kapitel i australsk True Crime historie, og på retfærdighedens vedvarende, men hidtil uopfyldte, krav på sandheden.
Kilder:
Fascineret af uopklarede mysterier? Følg KrimiNyt for flere dybdegående sager, der stadig venter på svar.