Domestic terrorism

Domestic terrorism er en juridisk kategori i international ret — særligt udviklet i amerikansk federal lovgivning — der betegner voldelige, kriminelle handlinger udført af borgere eller grupper inden for et lands egne grænser med det formål at fremme et ideologisk, politisk eller socialt mål. Handlingerne skal være farlige for menneskeliv, overtræde straffeloven og primært have til formål at intimidere eller tvinge en civil befolkning, påvirke en regerings politik eller destabilisere statslige institutioner.

Den amerikanske definition fremgår af 18 U.S.C. § 2331, der opstiller tre kumulative betingelser: handlingen skal udgøre en fare for menneskeliv, den skal krænke føderale eller statslige strafferetlige regler, og den skal primært finde sted inden for USA's territorium. Det er denne definition, der danner grundlag for klassificeringen af sager som Timothy McVeighs bombeangreb mod den føderale bygning i Oklahoma City i 1995, Ted Kaczynskis årelange brevbombeterror og James Alex Fields Jr.s bilangreb i Charlottesville i 2017.

Begrebet adskiller sig fra international terrorisme ved gerningsstedet og gerningsmændenes tilhørsforhold: domestic terrorism involverer aktører, der opererer inden for og primært mod deres eget lands samfund, uden systematisk støtte fra eller koordination med udenlandske statslige eller ikke-statslige aktører. Dette gør kategorien relevant for en bred vifte af ekstremistiske miljøer — fra antistatlig og anarkistisk ideologi til racistisk og højreekstremistisk vold.

I praksis har domestic terrorism-begrebet i USA ikke altid været koblet til en selvstændig strafbar kategori, idet de konkrete handlinger typisk retsforfølges under eksisterende strafferetlige bestemmelser om drab, sprængstofovertrædelser eller civile rettigheds-love. Klassificeringen som domestic terrorism har primært efterretningsmæssig og kategoriserende funktion og kan have betydning for ressourceprioritering hos FBI og Department of Homeland Security.

I international sammenhæng — herunder i sager som Anders Behring Breiviks angreb i Norge i 2011 — anvendes begrebet analytisk og beskrivende snarere end som en formel juridisk kategori, da de enkelte landes terrorlovgivning varierer. Fælles for brugen på tværs af jurisdiktioner er dog kerneelementerne: indenlandsk gerningssted, ideologisk motiv og vold rettet mod civile eller statslige mål med henblik på at skabe frygt eller tvinge til politisk forandring.