genetisk genealogi

Genetisk genealogi er en efterforskningsmetode, hvor et ukendt DNA-spor sammenlignes med profiler i DNA-baserede slægtsforskningsdatabaser med det formål at finde familiære forbindelser og derigennem indsnævre eller identificere den person, DNA-sporet stammer fra. Metoden adskiller sig fra traditionel kriminalteknik ved ikke at søge efter et direkte match i politiets egne registre, men i stedet kortlægge slægtskabsrelationer til kendte personer i offentligt tilgængelige genealogiske databaser — og derfra arbejde sig frem mod en mulig gerningsperson eller et uidentificeret offer.

I dansk retspraksis betegnes metoden officielt som genetisk slægtsforskning. Den er i 2025 blevet gjort til en selvstændig retlig mulighed i retsplejeloven og må kun anvendes under bestemte betingelser i sager af tilstrækkelig alvorlig karakter. Lovgivningen opstiller således en udtrykkelig hjemmel og sætter grænser for, hvornår politiet lovligt kan benytte sig af metoden.

Internationalt er genetisk genealogi først og fremmest blevet kendt gennem amerikanske sager, hvor metoden har brudt årtiers efterforskningsdødvande. I sager som Fox Hollow Farm-mordene og efterforskningen af uidentificerede ofre har metoden gjort det muligt at knytte biologiske spor til navngivne slægtslinjer, selv når der ikke fandtes et direkte DNA-match i politiets registre. Lignende principper har været anvendt i forsøget på at fastslå identiteten på Benjaman Kyle, der i årevis var uden verificerbar identitet.

Metoden har også fundet anvendelse i sager, der ikke handler om at finde en gerningsperson, men om at bekræfte eller afkræfte biologiske relationer af retlig betydning — eksempelvis i sagen om Kathleen Folbigg, hvor genetiske analyser indgik som en del af det bevismæssige grundlag til revurdering af domfældelsen.

Brugen af genetisk genealogi rejser principielle spørgsmål om privatlivets fred, da metoden reelt inddrager genetiske oplysninger fra personer, der aldrig selv har afgivet DNA til politiet, men blot har deltaget i kommerciel slægtsforskning. Det er netop derfor, at lovgivere i flere lande — herunder Danmark med retsplejeloven § 754 f — har valgt at regulere metoden eksplicit frem for at lade den falde ind under de generelle regler om DNA-efterforskning.