gerningsmandspsykologi
Psykologisk forståelse af gerningspersoners motiver og adfærdsmønstre. Bruges i journalistik og efterforskning til at forklare drivkræfterne bag alvorlig kriminalitet. Ikke et selvstændigt juridisk begreb i dansk ret.
Definition
Gerningsmandspsykologi betegner den psykologiske beskrivelse og analyse af en gerningspersons motiver, adfærdsmønstre og mentale drivkræfter i forbindelse med en konkret forbrydelse eller kriminalitetstype. Begrebet optræder primært i journalistisk og efterforskningsmæssig sammenhæng og anvendes til at forklare, hvorfor en person begår handlinger som stalking, drab, voldtægt eller anden alvorlig kriminalitet.
I praksis dækker gerningsmandspsykologi over spørgsmål som: Hvad motiverede gerningspersonen? Hvilke psykologiske mønstre ligger til grund for handlingen? Og hvordan udviklede adfærden sig over tid? Det er disse spørgsmål, som eksempelvis podcasts, true crime-journalistik og kriminologiske analyser søger at besvare, når de dykker ned i sager som langvarige stalkerforhold, seriedrab eller overgreb mod børn.
Gerningsmandspsykologi er ikke et selvstændigt juridisk begreb og er ikke reguleret som en særskilt kategori i dansk lovgivning. Det er således ikke en retlig betegnelse, men snarere et analytisk redskab, der hentes fra psykologi og kriminologi og bringes i anvendelse i både efterforskning og offentlig formidling.
Der, hvor psykologien møder dansk ret, sker det primært gennem de retspsykiatriske regler i straffeloven. Straffelovens § 16 fastslår, at personer, der på gerningstidspunktet var utilregnelige som følge af sindssygdom eller lignende tilstande, ikke kan straffes. § 69 åbner for særlige foranstaltninger — eksempelvis behandling eller anbringelse — over for lovovertrædere, hvis tilstand ikke når tærsklen for utilregnelighed, men alligevel gør almindelig straf uhensigtsmæssig. Disse bestemmelser er de juridiske ankerpunkter for den psykologiske vurdering af en gerningsperson i dansk ret.
I true crime-sammenhæng fungerer gerningsmandspsykologi som en linse, der giver læsere og lyttere adgang til at forstå det, der ellers fremstår uforståeligt: hvordan et menneske kan begå ekstreme handlinger mod andre. Det er en forståelsesramme snarere end en juridisk konstruktion — og det er i den egenskab, begrebet har sin primære anvendelse.
Sager
Ingen sager endnu.
Relaterede artikler
Ny podcast dykker ned i stalkerens psykologi
Crime+Investigation har udgivet podcastserien 'Anatomy of A Stalker', hvor journalist Ruchira Sharma undersøger hvad der driver stalkere, og om de overhovedet kan rehabiliteres.
Karl Denke: Kannibalen fra Münsterberg
Karl Denke dræbte mindst 30 personer i Münsterberg i Schlesien over mere end to årtier, inden han tog sit eget liv i politiets varetægt i december 1924.
Jürgen Bartsch: Drabet på fire drenge i Ruhr-området
Jürgen Bartsch dræbte fire drenge i Nordrhein-Westfalen mellem 1962 og 1966. Han blev anholdt i juni 1966 og idømt livsvarigt fængsel i 1967.
Kronprinsessens søn tiltalt for voldtægt og vold
Marius Borg Høiby, søn af Norges Kronprinsesse Mette-Marit, er blevet tiltalt i 38 forhold, herunder fire voldtægtsanklager. Den norske 26-årig blev først arresteret i august 2024 for påstået overfald på sin kæreste, og sagen behandles nu ved retten i Oslo.
Dave Henwood: Politiets profilmester
Dave Henwood var en legendarisk detektiv-sergeant i New Zealand Police, som gennem 37 år gjorde karriere på at forstå kriminelle sind. Med tre højeste ærespræmier og afgørende arbejde på sager mod serievoldtægtsmænd blev han kendt som en profileringsekspert uden lige.
Martin Wittrup Enggaard: Drabsefterforsker revolutionerede dansk krimi
Martin Wittrup Enggaard er drabsefterforsker ved Københavns Politi og initiativtager til en borgerforslag, der i 2023 gjorde det lovligt for dansk politi at anvende genetisk genealogi i mord- og grove voldssager.
Kurt Kragh: Fra drabsefterforsker til true crime ekspert
Kurt Kragh er en dansk drabsefterforskere, der har arbejdet ved Rejseholdet og siden gjort sig bemærket som true crime ekspert. Han er medforfattet af 'Drabscheferne' og medvirker som fagekspert på podcasten 'Danske Drabssager'.
The Confession Killer: Henry Lee Lucas og de 600 løgne
Henry Lee Lucas tilstod omkring 600 mord, men langt de fleste var løgne. Texas-politiet gav ham adgang til sager, hvilket gjorde hans falske tilståelser troværdige nok til at lukke hundredvis af mordsager.
Bag kulisserne hos danske stalkere
Forfatteren Kristina Antivakis har udgivet bogen 'Jeg stalker', hvor hun gennem personlige interviews med seks danske stalkers udforsker motiverne bag forfølgelsesadfærd, metoderne og psykologien bag stalking.
Mørkeland Episode 307: To sager om død og vanrøgt
Mørkeland udgiver Episode 307 den 15. februar 2026 med to sager om familietragedie: en kvinde fundet i kritisk tilstand på en sofa samt en teenagepige fundet halshugget i et skur efter forældrenes fravær.
Mørkeland: Kryptisk brev afslørede tragedien i Valby
Værterne Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee udforsker i Episode 305 af Mørkeland en tragisk sag fra Valby, hvor et kryptisk brev i en postkasse blev nøglen til en uhyggelig opdagelse.
Mørkeland 304: Sveriges værste sadist og hemmelig flugt fra stalker
Podcast-serien Mørkeland udsender i januar 2026 episode 304 med fokus på Sveriges værste sadist og en hemmelig flugt fra stalker, i forbindelse med Wolfgang Priklopils berømte kidnapningssag af Natascha Kampusch.