højreekstremisme
Politisk doktrin yderst til højre, kendetegnet ved ultranationalisme, antidemokratisme og accept af vold som politisk middel. Bruges i retlig og analytisk sammenhæng om terrorisme, mord og organiseret ekstremisme med rod i nazistiske eller nationalsocialistiske ideologier.
Definition
Højreekstremisme betegner politiske holdninger og miljøer, der befinder sig yderst på det politiske højrefløj og typisk er kendetegnet ved ultranationalisme, antidemokratisme, racisme, fremmedfjendtlighed eller antisemitisme kombineret med en villighed til at anvende vold eller ulovlige midler for at nå politiske mål.
I den sammenhæng, hvori begrebet anvendes i true crime og retsvæsen, dækker det ikke blot ekstreme politiske meninger, men konkret kriminel adfærd motiveret af højreekstrem ideologi. Det drejer sig om terrorangreb, politisk motiveret mord, kuppforsøg og organiseret ekstremistisk virksomhed med tilknytning til nazistiske, nationalsocialistiske eller beslægtede antidemokratiske verdensanskuelser.
Eksempler som Anders Behring Breivik, der i 2011 dræbte 77 mennesker i Norge, og NSU-sagen i Tyskland, hvor Beate Zschäpe og den underliggende terrorgruppe Nationalsozialistischer Untergrund stod bag en serie af mord og bombeangreb, illustrerer, hvordan højreekstremisme kan manifestere sig som organiseret, ideologisk motiveret terror med statslig opmærksomhed og massive retssager til følge.
I Stephan Ernsts sag, hvor den tyske politiker Walter Lübcke i 2019 blev skudt og dræbt, og i Patriotische Union-sagen om det planlagte statskupsforsøg i Tyskland, ses det samme mønster: enkeltpersoner eller netværk, der handler ud fra en overbevisning om, at det eksisterende demokratiske system er illegitimt og bør væltes med magt.
Begrebet er ikke defineret i en selvstændig dansk lovbestemmelse. Det anvendes som en analytisk og faglig betegnelse i myndigheders trusselvurderinger, efterretningsrapporter og retslige dokumenter for at klassificere motivet bag konkrete lovovertrædelser, herunder terror, drab og oprørsforsøg. Selve kriminaliteten retsforfølges under de relevante straffebestemmelser i de respektive nationale lovgivninger — eksempelvis terrorparagraffer eller bestemmelser om forsætligt manddrab.
Sager
Ingen sager endnu.
Relaterede artikler
Anders Behring Breivik
Anders Behring Breivik dræbte 77 mennesker i Oslo og på Utøya den 22. juli 2011 og er fortsat fængslet i Norge.
Beate Zschäpe
Beate Zschäpe ist die einzige Überlebende des Nationalsozialistischen Untergrunds (NSU) und wurde als Hauptangeklagte in einem der größten Terrorprozesse der deutschen Nachkriegsgeschichte verurteilt.
NSU-processen: Statens svigt dokumenteret
Nils Minkmars bog dokumenterer fem års retssag mod NSU-terroristerne og stiller ubehagelige spørgsmål om tysk politis og geheimdtjenestens kollektive svigt.
Statskupsforsøget i Tyskland: Patriotische Union-sagen
Den 7. december 2022 anholdt tysk politi 25 personer mistænkt for at planlægge et voldeligt statsKup mod den tyske forfatningsorden under navnet Patriotische Union.
Stephan Ernst: Tysk højreekstremist dømt for politikermord
Stephan Ernst blev i januar 2021 idømt livsvarigt fængsel for mordet på tysk politiker Walter Lübcke. Ernst skød Lübcke i hovedet på terrassen ved hans hjem i Hessen natten til 1. juni 2019. Den tyske højreekstremist havde forbindelser til neonazimiljøet.
Drabet på Walter Lübcke – et politisk mord i Tyskland
I natten mellem 1. og 2. juni 2019 blev den tyske CDU-politiker og regionalguvernør Walter Lübcke skudt og dræbt på terrassen ved sit hjem nær Kassel af højreekstremisten Stephan Ernst.
Halle-anslaget 2019
Den 9. oktober 2019 angreb Stephan Balliet en synagoge og en kebab-restaurant i Halle an der Saale med det formål at dræbe så mange mennesker som muligt. Anslaget blev stoppet af politiet, men efterlod to døde og flere sårede.
Terrorangrebet på synagogen i Halle 2019
Den 9. oktober 2019 angreb den højreekstremistiske tysker Stephan Balliet synagogen i Halle under Yom Kippur og dræbte to uskyldige mennesker i området.
Tobias Rathjen – Hanau-skyderi 2020
Tobias Rathjen stod bag det dødelige skyderi i Hanau den 19. februar 2020, hvor han dræbte 10 mennesker på to shisha-barer. Den højreradikale ekstremist skød og sårede flere personer, før han kørte hjem, dræbte sin mor og begik selvmord.
Tobias R. – Hanau-Anschlag 2020
Den 19. februar 2020 begik Tobias R. et racistisk terror-angreb i Hanau ved Frankfurt. Han skød ni mennesker ihjel på to forskellige lokationer, alle med migrationsbackgrund. Kort efter begik han selvmord.
Brandangrebet i Solingen 1993
Natten mellem 28. og 29. maj 1993 satte fire tyske højreekstremister ild til Genç-familiens hus i Solingen og dræbte fem kvinder og piger.
Oktoberfest-attentatet i München 1980
Den 26. september 1980 detonerede en bombe ved indgangen til Oktoberfest i München og dræbte 13 mennesker, herunder gerningsmanden selv, og sårede mere end 200.