mediebedrageri

Mediebedrageri er ikke en officiel juridisk betegnelse i dansk straffelov. Udtrykket anvendes lejlighedsvis i pressen og offentligheden til at beskrive bedrageriske handlinger, der enten udføres gennem medierne som platform, eller som retter sig mod medievirksomheder og deres ressourcer.

I juridisk forstand vil sådanne handlinger blive vurderet efter de almindelige bestemmelser om bedrageri i straffelovens § 279. Denne paragraf kriminaliserer handlinger, hvor nogen ved vildledning, fortielse eller andre svigagtige midler skaffer sig selv eller andre en uberettiget økonomisk vinding. Det afgørende er, at der er tale om en bevidst vildledning, der resulterer i et økonomisk tab for offeret og en tilsvarende gevinst for gerningsmanden.

Eksempler på det, der populært kan kaldes mediebedrageri, omfatter falske fundraising-kampagner promoveret gennem sociale medier, svindel med reklameindtægter på digitale platforme, eller manipulation af medievirksomheder til at betale for ikke-eksisterende ydelser. I alle tilfælde vil den juridiske bedømmelse ske ud fra de generelle bedrageriparagraffer.

Betegnelsen har ingen selvstændig strafferetlig betydning og findes ikke som særskilt gerningsindhold i lovgivningen. Når medier eller myndigheder anvender udtrykket, er det typisk som en beskrivende term for at tydeliggøre den kontekst, hvori bedrageriet fandt sted, snarere end en præcis juridisk kategorisering.