fængselsdrab

Fængselsdrab er ikke et selvstændigt juridisk begreb i dansk strafferet, men bruges som beskrivende betegnelse for drab der begås inden for fængslets mure — enten af indsatte mod medindsatte eller mod fængselspersonale. Den relevante bestemmelse er straffelovens § 237, hvorefter den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.

Dansk lovgivning sondrer ikke mellem drab begået i et fængsel og drab begået andre steder. Det afgørende er gerningsindholdet: at gerningsmanden forsætligt har berøvet et andet menneske livet. Fængselssammenhængen er dermed ikke en juridisk kvalifikation, men kan indgå som en konkret omstændighed i rettens vurdering af strafudmålingen.

I praksis kan omstændighederne ved et fængselsdrab have betydning for, hvor i strafferammen straffen fastsættes. Straffelovens almindelige regler om strafudmåling (§§ 80–82) gælder her som i alle andre drabssager.

I internationale true crime-sager — herunder eksempelvis Carl Panzrams drab i 1929 på Robert Warnke, der var værkfører i vaskeriet i Leavenworth-fængslet — bruges begrebet fængselsdrab som en faktuel og kontekstuel kategori, der beskriver drabets lokation og dynamik snarere end en særskilt juridisk gerningstype. Sådanne sager behandles i de respektive landes retssystemer efter de nationale regler om manddrab eller murder, men fælles for dem er, at fængselsregi udgør den centrale kontekst for forbrydelsen.