To svenske statsborgere (navne ikke offentliggjort)

Hvem er de to svenske statsborgere?

To svenske statsborgere — hvis navne ikke er offentliggjort i tilgængelige kilder — idømtes henholdsvis 12 og 14 års fængsel samt permanent udvisning fra Danmark efter en sag om drabsforsøgpermanent udvisning fra Danmark efter en sag om drabsforsøg og våbenbesiddelsesvenske statsborgere — hvis navne ikke er offentliggjort i tilgængelige kilder — idømtes henholdsvis 12 og 14 års fængsel samt permanent udvisning fra Danmark efter en sag om drabsforsøg og våbenbesiddelse med udgangspunkt i København i 2024KøbenhavnDanmark efter en sag om drabsforsøg og våbenbesiddelse med udgangspunkt i København i 2024. Begge er svenske statsborgere, og én af dem omtales i offentliggjorte politioplysninger som en 22-årig mand. Hverken fødselsdato, fødested eller præcise personoplysninger er fremgået af de tilgængelige kilder.

Sagen er bemærkelsesværdig i dansk kriminalhistorie, fordi den ikke blot drejer sig om to individer, der selv begik vold, men om et organiseret netværk, hvor de tiltalte angiveligt fungerede som bagmænd og koordinatorer. Ifølge Københavns Politi var der tale om en systematisk operation med det formål at planlægge og iværksætte drab på dansk jord.

De tiltaltes baggrund i Sverige og deres netværk i Skandinavien er ikke nærmere beskrevet i de offentliggjorte kilder. Det er heller ikke oplyst, hvilke miljøer de tilhørte i Sverige, eller hvad der motiverede dem til at rette deres kriminelle aktivitet mod Danmark.

Forbrydelserne

De to svenske statsborgere er ifølge sagen involveret i fem tilfælde af drabsforsøg i Danmark. Forbrydelsernes karakter var ikke spontane voldshandlinger, men planlagte angreb koordineret via den krypterede beskedtjeneste Signal. Én af de tiltalte benyttede et dæknavn på platformen til at kommunikere med rekrutter og koordinere de konkrete handlinger.

Modus operandi var centreret om rekruttering af især unge svenskere, som derefter blev instrueret til at rejse til Danmark og udføre drabene. Politiet vurderede, at angrebene var forhindret, inden de nåede at blive fuldbyrdet, hvorfor sagen klassificeres som drabsforsøgrekruttering af især unge svenskere, som derefter blev instrueret til at rejse til Danmark og udføre drabene. Politiet vurderede, at angrebene var forhindret, inden de nåede at blive fuldbyrdet, hvorfor sagen klassificeres som drabsforsøg frem for fuldbyrdet manddrab. Et konkret anholdelsesforløb fandt sted i Københavns Nordvestkvarter, ligesom gerningsstederne generelt er beliggende i den danske hovedstad og omegn, herunder Hellerup.

Den præcise paragraf i straffeloven, som tiltalen er rejst under, fremgår ikke af de tilgængelige nyhedskilder. Det er dog bekræftet, at sagen behandles som drabsforsøg kombineret med våbenbesiddelse i flere af de fem forhold.

Offerprofil

Da sagen omhandler forsøg på drab, der blev afværget af politiet, er der ingen bekræftede drabsofre. De tilgængelige kilder beskriver ikke de potentielle ofres identitet, alder eller køn, og det er heller ikke oplyst, hvad der bandt de planlagte mål sammen — om der eksempelvis var tale om tilfældige borgere, specifikke enkeltpersoner eller en bestemt gruppe.

Det er i sagens natur vanskeligt at kortlægge en offerprofil, når forbrydelserne ikke nåede at blive fuldbyrdet. Politiets indsats forhindrede, at de planlagte angreb resulterede i tab af menneskeliv, og de potentielle ofre er ikke identificeret offentligt i de kilder, der er tilgængelige for denne profil.

Efterforskning og retssag

Efterforskningens første kendte offentlige nedslag er anholdelsen af en 15-årig svensk dreng den 16. april 2024, som blev anholdt i forbindelse med sagen. De to svenske statsborgeres egne anholdelsesdatoer fremgår ikke af de tilgængelige kilder. Efterforskningen afdækkede med tiden i alt fem forhold om drabsforsøg, hvilket tyder på en langvarig og ressourcekrævende politiindsats.

Sagen behandles ved Københavns Byret, og tiltalen mod mindst én af de svenske statsborgere blev offentliggjort af Københavns Politi den 6. juni 2025. Retssagen var berammet til at begynde i januar 2026 ifølge tilgængelige kilder. Resultatet af sagen er den kendte dom på henholdsvis 12 og 14 års fængsel samt permanent udvisning fra Danmark for begge tiltalte.

Status i dag

Begge svenske statsborgere er fængslet i Danmark. Den permanente udvisning betyder, at de efter endt afsoning ikke vil have ret til at opholde sig i Danmark. Sagens fulde omfang — herunder eventuelle yderligere medvirkende, bagmænd i Sverige eller finansieringen af operationen — er ikke oplyst i de tilgængelige kilder.

Åbne spørgsmål

Flere væsentlige spørgsmål forbliver ubesvarede i de offentliggjorte materialer. Det er eksempelvis uklart, hvem de planlagte ofre var, og hvad der motiverede bagmændene til at rette deres aktivitet mod Danmark frem for Sverige. Det fremgår heller ikke, om der var tale om bestillingsdrab på vegne af en tredjepart, eller om de tiltalte selv havde eget motiv.

Derudover rejser sagen bredere spørgsmål om det kriminelle samspil mellem Sverige og Danmark — et tema, som Folketinget har drøftet i lyset af den stigende grænseoverskridende bandekriminalitet. Brugen af Signal og dæknavne som organisatorisk redskab er ligeledes et åbent spørgsmål for efterforskningsmyndighederne: i hvilken grad kan krypteret kommunikation dokumenteres tilstrækkeligt til at føre til domfældelse?

Mediedækning

Dokumentarer

TV2 Play har produceret dokumentarserien Skyggesiden: Svenske lejemordere i Københavns gader, som dækker den aktuelle problematik med svenske kriminelle i Danmark. Serien er udgivet på TV2 Play og behandler den type grænseoverskridende kriminalitet, som nærværende sag er et eksempel på.