Love Canal: Kemisk forurening tvang hundredvis af familier fra deres hjem

Sagen kort

Love Canal-sagen er en af de mest skelsættende miljøsager i amerikansk historie. Fra 1942 og ind i begyndelsen af 1950erne deponerede Hooker Chemical Company ca. 21.000–22.000 tons giftigt kemisk affald i en gammel kanal i Niagara Falls, New York. Området blev efterfølgende bebygget med boliger og en skole. I 1978 blev det offentligt anerkendt, at giftige kemikalier sivede ind i hjem og haver i nærområdet. Sagen er primært en civil og regulatorisk sag – der foreligger ingen strafferetlig dom mod nogen person eller virksomhed. Den fik imidlertid afgørende betydning for amerikansk miljølovgivning og er direkte årsag til oprettelsen af det føderale Superfund-program. EPA har dokumenteret sagens forløb indgående.

Forureningen

Hooker Chemical Company valgte Love Canal – en delvist udgravede kanal i det sydlige Niagara Falls – som depotsted for kemisk affald. Fra 1942 og ind i begyndelsen af 1950erne blev ca. 21.000–22.000 tons giftigt industriaffald gravet ned på stedet. Da deponeringen ophørte, blev arealet tildækket og siden overdraget til lokale myndigheder. Der blev herefter opført et boligkvarter med familieboliger og en folkeskole direkte oven på og i umiddelbar nærhed af det gamle deponeringsareal.

De familier, der bosatte sig i kvarteret, havde ingen viden om, hvad der lå under deres fødder. Beboerne var et bredt udsnit af lokalsamfundet – familier med børn, gravide kvinder og ældre – som alle levede i direkte nærhed af det begravede affald. Britannica beskriver områdets udvikling og de menneskelige konsekvenser.

Opdagelse og offentlig anerkendelse

I 1978 blev det offentligt anerkendt, at giftige kemikalier sivede op gennem jorden og ind i kældre, haver og på skolens legeplads i Love Canal-kvarteret. Lugten af kemikalier var gennemtrængende, og synlige spor af forurening havde i stigende grad bekymret beboerne. Da myndighederne begyndte at undersøge forholdene, stod det klart, at omfanget var alvorligt. Situationen udløste en folkelig mobilisering blandt de berørte familier, som pressede på for at få myndighedernes opmærksomhed og handling.

Ca. 950 familier fra det berørte 10-bloks-område blev evakueret fra deres hjem som følge af forureningen. For mange af dem betød det et brat farvel til det hjem, de havde investeret deres opsparing og tid i – uden nogen garanti for, hvad fremtiden ville bringe.

Retssag og forlig

Sagen mod Hooker Chemical Company og dets moderselskab, Occidental Petroleum Corporation, forblev inden for det civil- og miljøretlige spor. Der blev aldrig rejst strafferetlig tiltale, og ingen enkeltpersoner blev idømt fængselsstraf i forbindelse med sagen.

De juridiske processer resulterede i tre separate civile forlig:

- Beboerforlig: Occidental Chemical Corporation, Niagara Falls by og ca. 1.300 tidligere beboere indgik et forlig på ca. 20 millioner dollars.

- New York State-forlig (1994): Occidental indgik et forlig med delstaten New York på 98 millioner dollars.

- Forbundsregeringens forlig (1995): Den amerikanske forbundsregering indgik et forlig med Occidental på 129 millioner dollars til dækning af oprydningsomkostninger. Justitsministeriets pressemeddelelse fra december 1995 bekræfter dette forlig.

Oprydningen af Love Canal-området blev gennemført under det føderale Superfund-program, som netop blev skabt som en direkte konsekvens af denne og lignende miljøkatastrofer.

Sagen i dag

Love Canal har efterladt et varigt aftryk på amerikansk miljøpolitik og -lovgivning. Sagen er den primære drivkraft bag oprettelsen af Superfund-programmet, som siden har finansieret oprensning af forurenede grunde over hele USA. Geneseo Universitys historiske arkiv dokumenterer sagens langsigtede politiske betydning.

Området er i vidt omfang opryddet under Superfund-programmet, og dele af det tidligere boligkvarter er i dag erklæret beboelige igen, omend sagen fortsat tjener som et centralt eksempel i diskussioner om industriers ansvar over for lokalsamfund og miljø.

KrimiNyt har valgt ikke at bringe navnene på de berørte enkeltfamilier og beboere, da sagen primært behandles som en sag om institutionelt og korporativt ansvar, og af respekt for de involverede personers privatliv.

Love Canal minder os om, at konsekvenserne af miljøkriminalitet ikke alene måles i retssale og forligsbeløb – men i de liv og hjem, der uopretteligt forandres.