Son of Sam: David Berkowitzs mordkampagne i New York 1976–77

Sagen kort

David Berkowitzs mordkampagne i New York City fra 1976 til 1977 er en af de mest omtalte seriedrabssager i amerikansk kriminalhistorie. I løbet af knap ét år skød Berkowitz tilfældigt på unge mennesker — primært parende par i parkerede biler — i bydelene Bronx, Queens og Brooklyn. Seks personer mistede livet, og syv overlevede med skudsår. Sagen skabte massiv frygt i millionbyen og satte et historisk aftryk på både politiefterforskning og offentlig bevidsthed om seriemorderes fremgangsmåder. Ifølge Encyclopædia Britannica er Berkowitz stadig en af de mest kendte serieforbrydere i USA's nyere historie.

Forbrydelsen

Berkowitz, der var født Richard David Falco den 1. juni 1953 og bortadopteret som spæd, voksede op i New York. Han antog adoptivfamiliens efternavn Berkowitz og levede tilsyneladende et upåfaldende liv som postbud, inden angrebene begyndte.

Det første angreb fandt sted natten til den 29. juli 1976 i Bronx. Donna Lauria, 18 år, blev dræbt, og hendes veninde Jody Valenti blev såret, da Berkowitz åbnede ild mod dem i en parkeret bil. CBS News har dokumenteret forløbet angreb for angreb og beskriver, hvordan gerningerne over de følgende måneder spredte sig til Queens og Brooklyn.

Våbnet var en .44-kaliber revolver, som gav gerningsmanden sit første tilnavn: '.44 Caliber Killer'. Tilnavnet 'Son of Sam' opstod, efter at Berkowitz selv brugte betegnelsen i breve, han sendte til politiet og pressen undervejs i kampagnen — breve der forstærkede den offentlige panik betydeligt.

De seks dræbte ofre var:

- Donna Lauria — dræbt 29. juli 1976 i Bronx

- Christine Freund — dræbt i Queens

- Virginia Voskerichian — dræbt i Queens

- Valentina Suriani — dræbt i Bronx

- Alexander Esau — dræbt i Bronx

- Stacy Moskowitz — dræbt 31. juli 1977 i Brooklyn

KrimiNyt har valgt ikke at bringe yderligere personoplysninger om de sårede ofre ud over deres navne, af hensyn til privatlivsbeskyttelse for de berørte og deres familier.

Efterforskning

New York Police Department satte betydelige ressourcer ind på efterforskningen, der strakte sig over mere end et år. Den afgørende gennembrud kom ikke fra tekniske spor ved gerningsstederne, men fra en parkeringsbøde. I forbindelse med det sidste angreb den 31. juli 1977 — drabet på Stacy Moskowitz i Brooklyn — havde en beboer i området bemærket en bil, der var parkeret foran en brandhydrant og havde fået en bøde. Da politiet gennemgik disse bøder, fandt de frem til David Berkowitzs navn og adresse.

Den 10. august 1977 anholdt politiet Berkowitz uden for hans lejlighed i Yonkers, New York. Anholdelsen forløb uden dramatik. People Magazine har beskrevet de enkelte ofres historier og den virkning, sagen havde på de efterladte familier.

Parkeringsbøden som efterforskningsspor er siden blevet et lærebokseksempel på, hvordan tilsyneladende trivielle administrative registreringer kan være afgørende i kriminalsager.

Retssag og dom

Sagen blev behandlet ved New York State Supreme Court, Kings County, i Brooklyn. Berkowitz erkendte sig skyldig i samtlige seks tilfælde af mord i anden grad og undgik dermed en jury-retssag.

Dommen lød på seks på hinanden følgende livstidsdomme, hver med en minimumstid på 25 år inden eventuel prøveløsladelsesbehandling. Det betyder i praksis, at Berkowitz tidligst kan behandles for prøveløsladelse efter at have afsonet 150 år — en formalitet, der reelt indebærer, at han vil forblive fængslet på livstid.

Biography.com's gennemgang af sagens tidslinje beskriver, hvordan Berkowitz i retten optrådte roligt og samarbejdende, hvilket stod i skærende kontrast til den frygt, han havde skabt i byens befolkning.

Sagen i dag

David Berkowitz sidder fortsat fængslet i staten New York. Han er ved adskillige lejligheder fremstillet for prøveløsladelsesnævn og er hver gang blevet nægtet løsladelse. Sagen afsluttedes juridisk med skylderkendelsen og dommen, men dens kulturelle og samfundsmæssige efterdønninger har vist sig langvarige.

Drabet på Stacy Moskowitz, det sidste i rækken, var medvirkende til, at New York State vedtog den såkaldte 'Son of Sam Law', der begrænser mulighederne for, at dømte forbrydere kan tjene penge på at sælge rettighederne til deres historier. Lovgivningen har siden påvirket lignende lovgivning i andre delstater.

Sagen betragtes i dag som et vigtigt kapitel i forståelsen af serieforbryderkonceptet og politiets arbejde med at koordinere storskalede efterforskninger på tværs af bydele. For de efterladte familier og de syv overlevende ofre repræsenterer den dog frem for alt et personligt tab og en alvorlig traumatisk oplevelse, hvis konsekvenser ikke afspejles i statistikker eller domme.