sindssygdomsforsvar
Amerikansk strafferetligt forsvar, der fritar en tiltalt for ansvar, hvis vedkommende på gerningstidspunktet – som følge af alvorlig psykisk sygdom – var ude af stand til at forstå sine handlingers natur eller uretmæssighed.
Definition
Sindssygdomsforsvaret er i amerikansk føderal ret et såkaldt affirmativt forsvar, der er kodificeret i 18 U.S.C. § 17, og som udelukkende finder anvendelse i det amerikanske retssystem – ikke i dansk ret. Forsvaret giver en tiltalt mulighed for at blive frifundet, hvis det kan bevises, at vedkommende på det tidspunkt, handlingen blev begået, led af en alvorlig psykisk sygdom eller defekt, der medførte, at personen var ude af stand til at forstå enten handlingens faktiske natur eller dens retlige og moralske uretmæssighed.
Det er afgørende at understrege, at psykisk sygdom i sig selv ikke udgør et forsvar efter bestemmelsen. Loven præciserer eksplicit, at en psykisk sygdom eller defekt herudover ikke i øvrigt kan benyttes som forsvar. Der kræves altså en direkte årsagssammenhæng mellem sygdommen og den manglende evne til at begribe handlingens karakter eller forkerthed på gerningstidspunktet.
Bevisbyrden påhviler den tiltalte selv, som skal løfte den med såkaldt 'clear and convincing evidence' – et bevisniveau, der er højere end sandsynlighedsovervægt, men lavere end 'beyond reasonable doubt'. Dette er usædvanligt i strafferetten, hvor anklagemyndigheden normalt bærer bevisbyrden, og det afspejler lovgivers ønske om at begrænse forsvarets anvendelsesområde markant.
Sindssygdomsforsvaret fik særlig offentlig bevågenhed i sager som Andrea Yates-sagen fra Houston i 2001 — en delstatssag i Texas, ikke en føderal sag — hvor en mor druknede sine fem børn og efterfølgende blev fundet skyldig – inden en ankesag endte med frifindelse på grund af sindssygdom. Sagen illustrerede, hvordan forsvaret i praksis kræver dokumentation for en dybtgående psykotisk tilstand, ikke blot en psykisk diagnose. Tilsvarende spillede spørgsmål om mental tilstand og ansvarlighed en central rolle i Billy Milligan-sagen, hvor den tiltalte hævdede at lide af dissociativ identitetsforstyrrelse med 24 personligheder.
Forsvaret er i dag langt mere restriktivt end tidligere. Det brede 'irresistible impulse'-kriterium, der tidligere tillod frifindelse, hvis den tiltalte ikke kunne kontrollere sine handlinger trods kendskab til deres uretmæssighed, er ikke længere anerkendt i føderal ret. Den nuværende lovtekst opstiller et snævert kognitivt kriterium og afspejler den politiske og juridiske reaktion på frifindelsen af John Hinckley Jr. i 1982 efter attentatet på præsident Reagan.
Sager
Ingen sager endnu.
Relaterede artikler
Andrea Yates druknede sine fem børn i Houston, 2001
Den 20. juni 2001 druknede Andrea Yates sine fem børn i familiens badekar i Clear Lake, Texas. Sagen endte i 2006 med frifindelse på grund af sindssygdom.
Billy Milligan-sagen — overgrebssag med 24 personligheder
Billy Milligan-sagen er en amerikansk straffesag fra Ohio, hvor William Stanley Milligan i 1977 begik kidnapninger, røverier og voldtægter mod tre kvindelige studerende — og i 1978 blev frikendt på grund af sindssyge med henvisning til 24 alternative personligheder.
Bag kulisserne hos danske stalkere
Forfatteren Kristina Antivakis har udgivet bogen 'Jeg stalker', hvor hun gennem personlige interviews med seks danske stalkers udforsker motiverne bag forfølgelsesadfærd, metoderne og psykologien bag stalking.
Mørkeland: Kryptisk brev afslørede tragedien i Valby
Værterne Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee udforsker i Episode 305 af Mørkeland en tragisk sag fra Valby, hvor et kryptisk brev i en postkasse blev nøglen til en uhyggelig opdagelse.
Keith Morrison undersøger Cari Farvers mysterium
Keith Morrison præsenterer podcasten 'Something About Cari', der udforsker forsvindingen af Cari Farver — en enlig mor hvis liv ændrede sig drastisk kort tid efter at hun mødte en ny partner. Sagen, der er hentet fra Amerika's hjerteland, afslørede taunting-beskeder, trusler og en forbrydelse som efterforskerne aldrig havde set komme.
Bone Valley: Fejlslået efterforskning bag drab og domme
Podcast-serien Bone Valley gransker drabet på 18-årige Jessica Currin fra Kentucky, som blev fundet død bag en skole 1. august 2000. Serien afsløring antyder, at myndighederne, amatørbedecker og medierne sammen kan have ført til forkerte domme.
Felon True Crime udforsker australske mysterier
Podcastserien Felon True Crime udsender sæson 2 episode 2 om australske uopklarede mysterier den 12. juni 2025. Episoden dykker ned i alvorlige kriminalsager fra Australien, herunder forsvindingen af læreren Marion Barter i 1997.
Danske Drabssager: Familietragedien fra 1976
Podcast 'Danske Drabssager' udsender ny episode om en familietragedie fra 1976, hvor en familiefar dræbte sin hele familie med slag. Værten Stine Bolther gennemgår sagen, der udspillede sig i en rolig villakvartal.
Mørkeland: Episode 284 udforsker mystiske dødsfald
Podcastet Mørkeland udgiver den 1. juni 2025 episode 284, hvor værterne Camilla og Kristine behandler flere kriminalsager, blandt andet mystiske dødsfald i Danmark og en mand, der angiveligt nedsaltede sine ofre.
Amelia Dyer: Spædbørnsdrabene i Reading 1896
Amelia Dyer tog imod spædbørn mod betaling og kvalte dem – ligrester blev fundet i Themsen nær Reading i 1896, og hun blev hængt på Newgate Prison samme år.
Seksårig dreng forsvandt efter moders selvmord
Den amerikanske dreng Timmothy James Pitzen forsvandt den 11. maj 2011, da hans moder Amy Fry-Pitzen hentede ham fra skole i Aurora, Illinois. Tre dage senere blev moderen fundet død af selvmord, og drengen har været sporløs siden da.
Reagans attentat: Besættelsen der ændrede amerikansk jura
Den 30. marts 1981 affyrede amerikanen John Warnock Hinckley Jr. seks skud mod præsident Ronald Reagan uden for Washington Hilton Hotel. Motivet var en obsessiv besættelse af skuespillerinden Jodie Foster efter at have set hende i filmen Taxi Driver fra 1976.