Andrea Yates druknede sine fem børn i Houston, 2001

Sagen kort

Andrea Pia Yates-sagen er en af de mest omtalte og juridisk komplekse drabssager i moderne amerikansk retshistorie. Den 20. juni 2001 druknede den tidligere sygeplejerske Andrea Yates sine fem børn — Noah, John, Paul, Luke og Mary — i familiens badekar i hjemmet i Clear Lake, Texas, en forstad til Houston. Børnene var mellem seks måneder og syv år gamle. Sagen satte fokus på det amerikanske retssystems behandling af gerningsmænd med alvorlig psykisk sygdom og på spørgsmålet om strafferetligt ansvar ved sindssygdom. En samlet gennemgang af sagens forløb findes hos CNN.

Forbrydelsen

Den 20. juni 2001 begik Andrea Yates drabet på sine fem børn i familiens hjem i Clear Lake, Texas. Alle fem børn omkom ved drukning i familiens badekar. Ofrene var Noah Yates (7 år), John Yates (5 år), Paul Yates (3 år), Luke Yates (2 år) og Mary Yates (6 måneder). Efter handlingen kontaktede Andrea Yates selv myndighederne. Hun blev anholdt samme dag.

KrimiNyt har valgt ikke at gengive de nærmere omstændigheder omkring det enkelte barns død af hensyn til offerværdighed og de efterladte.

Efterforskning

Efter anholdelsen den 20. juni 2001 overgik sagen hurtigt til anklagemyndigheden i Harris County, Texas. Spørgsmålet om Andrea Yates' psykiske tilstand stod centralt i sagens forberedelse. Begge parter indkaldte ekspertvidner til at belyse hendes sindstilstand på gerningstidspunktet. Biography.com beskriver baggrunden for sagen og dens juridiske forløb.

Retssag og dom

I marts 2002 blev Andrea Yates stillet for en jury i Harris County, Texas. Juryen fandt hende skyldig i capital murder — oversat til groft forsætligt drab i kvalificeret form. Hun blev idømt livstid med mulighed for prøveløsladelse efter 40 år. Insanity-forsvaret, som hendes forsvarsadvokater havde gjort gældende, blev altså ikke accepteret ved denne første retssag.

I 2005 omstødte en appelret imidlertid domfældelsen fra 2002. Årsagen var, at en ekspertvidne fra anklagemyndighedens side blev fastslået at have afgivet falsk forklaring under retssagen. Dermed var grundlaget for den første dom juridisk undermineret, og Andrea Yates fik ret til en ny retssag.

Ved retrial i juli 2006 — altså den anden og endelige retssag — nåede juryen i Texas frem til en frifindelsesdom: not guilty by reason of insanity. Juryen vurderede således, at Andrea Yates på gerningstidspunktet ikke kunne holdes strafferetligt ansvarlig for sine handlinger efter retspsykiatrisk vurdering. CNN dækkede afgørelsen indgående i forbindelse med sagens videre forløb.

Frifindelsen på grund af sindssygdom indebærer i Texas ikke frigivelse, men derimod anbringelse på en psykiatrisk behandlingsinstitution under rettens tilsyn.

Sagen i dag

Efter frifindelsen i juli 2006 blev Andrea Yates indlagt på en psykiatrisk behandlingsinstitution, hvor hun ifølge de verificerede oplysninger har befundet sig siden. Hun er altså ikke sat på fri fod, men modtager psykiatrisk behandling fremfor at afsone en fængselsstraf.

Sagen har haft varig indflydelse på den offentlige debat i USA om fødselsdepression og alvorlig psykisk sygdom, om retssystemets håndtering af sindssygdom som straffrihedsgrund, og om forsvarsadvokaternes og anklagemyndighedens brug af ekspertvidner i sager om sindssygdom. Den er jævnligt blevet fremhævet i juridisk litteratur og i medierne som et eksempel på de etiske og juridiske dilemmaer, der opstår, når retssystemet møder alvorlig psykisk lidelse. Wikipedia giver en samlet oversigt over sagens juridiske og historiske kontekst.

KrimiNyt følger sagen, såfremt der offentliggøres nye oplysninger om Andrea Yates' status eller om eventuelle fremtidige retlige skridt.