uopklarede sager
Kriminalsager hvor gerningsmand, hændelsesforløb eller ansvar ikke er fastslået gennem politiets efterforskning, og som derfor ikke har ført til sigtelse eller domfældelse.

Definition
Uopklarede sager er kriminalsager, hvor politiet ikke har kunnet fastslå gerningspersonens identitet, det præcise hændelsesforløb eller det strafferetlige ansvar trods efterforskning. En sag betragtes som uopklaret, så længe den ikke har ført til identifikation og retsforfølgning af de ansvarlige, uanset om efterforskningen er aktiv eller midlertidigt sat i bero.
I Danmark forældes visse forbrydelser ikke, herunder drab og visse alvorlige seksualforbrydelser, hvilket betyder at politiet principielt kan fortsætte efterforskningen på ubestemt tid. For andre lovovertrædelser gælder forældelsesfrister efter straffelovens kapitel 11, hvorefter politiet ikke længere kan retsforfølge gerningsmanden, selv hvis vedkommende senere identificeres. En sag kan dog stadig anses for "uopklaret" i statistisk forstand, selv om forældelse er indtrådt.
Moderne teknologi har øget mulighederne for at opklare ældre sager. DNA-profilanalyse har særlig betydning, idet biologiske spor fra gerningssteder kan sammenlignes med nationale og internationale DNA-databaser. Inden for EU's retssamarbejde kan uopklarede sager få fornyet relevans, når DNA-profiler matcher på tværs af landegrænser, hvilket kan føre til identifikation af gerningsmænd mange år efter forbrydelsen.
Politiet prioriterer løbende sine ressourcer mellem aktive efterforskninger og uopklarede sager. Cold case-enheder er specialiserede afdelinger, der systematisk gennemgår ældre uopklarede sager med henblik på at anvende nye efterforskningsmetoder eller revurdere eksisterende bevismateriale. Mange uopklarede sager involverer alvorlig kriminalitet som drab, voldtægt eller røveri, hvor samfundets interesse i opklaring forbliver høj også efter mange år.
I international sammenhæng samarbejder politimyndigheder gennem Interpol og Europol om grænseoverskridende uopklarede sager, hvor gerningsmanden kan have bevæget sig mellem lande. Dette samarbejde omfatter udveksling af oplysninger, DNA-profiler og fingeraftryk, samt koordinering af efterforskningsindsatser på tværs af jurisdiktioner.











