Grundværket om tysk terrorisme
Journalisten Stefan Aust udgav i 1985 sit 512-siders værk "Der Baader Meinhof Komplex" på forlaget Hoffmann und Campe i Hamburg. Siden da har bogen fungeret som standardværk om Rød Hærs Fraktion. Aust arbejdede som Spiegel-redaktør mellem 1974 og 1994 og blev senere intendant for WDR. Hans unikke adgang til RAF's historie skyldtes ikke mindst, at han personligt kendte Gudrun Ensslin fra sin studietid i Stuttgart i 1960'erne og kunne interviewe hende, før hun gik under jorden.
Bogen dokumenterer kronologisk RAF's opståen og aktiviteter fra studenteroprørene i 1968 til det dramatiske Tysk efterår i 1977. Frem til 2020 var omkring 500.000 eksemplarer solgt. En udvidet udgave udkom i 2005 med nye dokumenter og interviews. Bundescentrale für politische Bildung anbefaler værket stadig som primær informationskilde til RAF-historien.
Enestående journalistisk tilgang
Austs researchwork baserede sig på usædvanlige kilder. Som Spiegel-redaktør havde han adgang til RAF's kommunikéer, FBI- og BND-arkiver samt politidokumenter fra Frankfurt, Hamburg og Köln. Han interviewede overlevende som Peter-Jürgen Boock og brugte arkivmateriale fra Hamburgs Institut for Socialforskning. Sit personlige kendskab til Ensslin benyttede han til at få indsigt, som andre journalister blev nægtet.
I forordet til 2005-udgaven beskriver Aust sin metodik: Han analyserede domstolsprotokoller fra Stammheim-retssagen fra 1975-1977 og officielle "Tekster og materiale til RAF's historie" fra 1977. Kombinationen af primærkilder og personlige kontakter gjorde bogen til den mest omfattende dokumentation af terrorgrupppen.
Fra bog til Oscar-nomineret film
Bøgers betydning blev tydelig i 2008, da instruktør Uli Edel og manuskriptforfatter Bernd Eichinger filmede værket. "Der Baader Meinhof Komplex" havde premiere 27. september 2008 ved Venedig Film Festival og blev nomineret til Oscar som bedste udenlandske film i 2009. Stefan Aust modtog i 2008 Grimme-prisen for sin medvirken til produktionen.
Filmen følger bogens kronologi: fra skydningen af Benno Ohnesorg 2. juni 1967 i Vestberlin over befrieelsen af Andreas Baader 14. maj 1970 fra Frankfurt-fængsel til kidnappingen af Hanns Martin Schleyer 5. september 1977 i Köln og hans mord 18. oktober 1977. Flyvæjrtnappingen af "Landshut" 13. oktober 1977 og selvdødene i Stammheim 18. oktober 1977 danner det dramatiske højdepunkt.
Mellem objektivitet og kritik
Bogen blev overvejende positivt modtaget. Frankfurter Allgemeine Zeitung kaldte den i 1985 et "mesterværk af undersøgende journalistik", Die Welt roste den objektive og faktarig fremstilling. Kritiske stemmer, blandt andet i Stern, anklagede Aust for at være for neutral over for RAF's motiver og for at vise "sympati med venstreekstremisme".
Bundesamt für Verfassungsschutz brugte Austs kronologi i sin årsberetning 1986. Videnskabelige afhandlinger som "Terrorisme i BRD" fra Heidelberg Universitet 1990 citerede værket som hovedkilde. 25. oplag udkom i 2020, og en ny udgave i 2023 anbefales af Bundescentrale für politische Bildung.
Arven fra RAF-dokumentationen
Austs bog dokumenterer ikke alene lederskikkelserne Andreas Baader, Gudrun Ensslin, Ulrike Meinhof og Horst Mahler, men også konsekvenserne af deres handlinger. Domfældelserne til livstid i 1977 af Oberlandesgericht Stuttgart og døden for Meinhof 9. maj 1976 samt tre andre 18. oktober 1977 i Stammheim markerede slutningen på RAF's første generation. Bogen forfølger historien helt til gruppens officielle opløsning i 1998.
Med over 500.000 solgte eksemplarer præget "Der Baader Meinhof Komplex" Vesttysklands kollektive hukommelse. Den forbliver grundlaget for forståelsen af en epoke, hvor terrorisme rystede Tyskland. Stefan Austs journalistiske præstation ligger i balancen mellem personlig nærhed og analytisk distance – en balance, der gør værket til et uundværligt dokument for tysk samtidhistorie.
