H.H. Holmes: America's First Serial Killer

Hvad handler serien om?

H.H. Holmes: America's First Serial Killer er en dokumentarfilm fra 2004 instrueret af John Borowski om Herman Webster Mudgett – bedre kendt under sit alias Dr. H.H. Holmes – der regnes for en af Amerikas første dokumenterede seriemordere. Filmen følger Holmes' liv fra hans opvækst i Gilmanton, New Hampshire, over hans kriminelle karriere i Chicago i 1880'erne og 1890'erne og frem til hans henrettelse i 1896. Centralt i dokumentaren står det berygtede "Murder Castle" – en ejendom opført nær den internationale verdensudstilling i Chicago i 1893, fyldt med hemmelige gange, gasledninger og krematorieovne – samt mordet på forretningspartneren Benjamin Pitezel, der endeligt bragte Holmes bag tremmer.

Filmen præsenterer sagen med arkivmateriale, dramatiske genfortællinger og ekspertanalyse, og positionerer sig som en komplet biografisk redegørelse for en mand, hvis forbrydelser chokerede et helt land og satte dybe spor i kriminalhistorien.

Sagen bag dokumentaren

Herman Webster Mudgett blev født den 16. maj 1861 i New Hampshire. Han studerede medicin og erhvervede sig tidligt evnen til at manipulere og bedrage mennesker i sit omgangskreds. Da han i midten af 1880'erne dukkede op i Chicago under det selvopfundne navn H.H. Holmes, forvandlede han sig til en vellidt og karismatisk forretningmand.

I Chicago opbyggede Holmes en trebygning, som han i samtiden kaldte sit "Castle" – en bygning, der i eftertiden er gået over i historien som "Murder Castle". Ejendommen var angiveligt konstrueret med forbrydelse for øje: hemmelige rum, døre der kun kunne åbnes udefra, et privat krematorium og et kirurgisk operationsrum i kælderen. Ifølge UMKC's retsmateriale menes Holmes' bekræftede forbrydelsesperiode at strække sig fra 1891 til 1894, mens mistanker rækker helt tilbage til 1886.

Den forbrydelse, der endeligt fældte Holmes, var mordet på Benjamin Pitezel. Holmes og Pitezel havde indgået en aftale om at simulere Pitezels død for at svindle et forsikringsselskab. Men i stedet for at lade Pitezel overleve dræbte Holmes ham og forsøgte at gennemføre svindelnummeret med liget. Efterforskningen afslørede ikke blot dette mord, men også at Holmes sidenhen havde dræbt tre af Pitezels børn.

Holmes blev anholdt, og retssagen i Philadelphia fik pressen til at tale om "århundredets retssag". Han blev dømt for mordet på Benjamin Pitezel og henrettet ved hængning den 7. maj 1896. Inden henrettelsen afgav han modstridende tilståelser: først hævdede han at have dræbt 100 mennesker, siden nedjusterede han tallet til 27. Det reelle offertal er den dag i dag uafklaret – estimater spænder fra 27 til over 100.

Produktionen

Dokumentarfilmen er instrueret af John Borowski, der er specialiseret i true crime-dokumentarer om historiske amerikanske seriemordere. Filmen har en spilletid på 64 minutter og er catalogiseret som en enkelt dokumentarfilm – ikke en episodisk serie. Borowski har samlet arkivbilleder, historiske dokumenter og ekspertkilder for at rekonstruere Holmes' liv og forbrydelser. Produktionen trækker på lokationer, der er centrale for sagen: Holmes' barndomshjem i Gilmanton, New Hampshire, verdensudstillingens kvarter i Chicago og retsbygningen i Philadelphia.

Filmens tilgang er klassisk true crime-dokumentar med voiceover-fortælling, historiske fotografier og dramatiske elementer, der understøtter den faktuelle gennemgang af sagen. Borowski positionerer Holmes som en proto-type for det, vi i dag kalder en seriemorder – en mand, der bevidst planlagde og udøvede drab over en årrække med stor systematik.

Modtagelse

Kritikeren Dennis Schwartz kalder filmen en "engrossing factual" dokumentar og fremhæver, at Borowski formår at samle et stærkt true crime-narrativ understøttet af arkivmateriale. Schwartz vurderer, at filmen fungerer som en kompetent og velfortalt gennemgang af en af amerikansk kriminalhistories mest fascinerende sager.

IMDb registrerer filmen under titel-ID tt0358500 med udgivelsesdato 26. oktober 2004 i USA, men en konkret IMDb-brugerrating er ikke tilgængelig i de verificerede kilder. Apple TV tilbyder filmen til køb og beskriver den som en dokumentar om Amerikas første seriemorder – en formulering, der afspejler filmens egen positionering.

En tilbagevendende kontrovers i Holmes-forskningen – og dermed også i filmens univers – er spørgsmålet om offertal. Holmes' egne modstridende tilståelser, kombineret med den begrænsede tekniske efterforskning i 1890'erne, gør det umuligt at fastslå et præcist antal ofre. Dokumentaren forholder sig til denne usikkerhed, men sagens grundlæggende dramaturgi – det hemmelige slot, massemordene og den spektakulære retssag – giver filmen en stærk historisk og kriminalitetsfortælling.

Sagen i dag

H.H. Holmes er i dag et af de mest omtalte navne i amerikansk kriminalhistorie. Erik Larson's bestseller The Devil in the White City (2003) – udgivet året inden denne dokumentarfilm – bidrog til en fornyet folkelig interesse for Holmes og verdensudstillingens Chicago. Siden da er Holmes' sag blevet genstand for adskillige bøger, podcasts og tv-produktioner.

I 2017 fik Holmes' efterkommere tilladelse til at ekskumere hans grav for at bekræfte, at det virkelig var Holmes, der var begravet der – da rygter i årtier havde spekuleret i, om han havde arrangeret sin egen flugt fra henrettelsen. DNA-analysen bekræftede imidlertid, at den begravede person med overvejende sandsynlighed var Herman Webster Mudgett.

Antallet af Holmes' ofre forbliver officielt uafklaret. Historikere og retsmedicinske eksperter fortsætter med at diskutere sagen, og der er ingen offentlig instans, der med sikkerhed kan fastslå, hvor mange mennesker der mistede livet i "Murder Castle" eller i Holmes' øvrige kriminelle virksomhed. Det er netop denne uopklaret rest, der giver sagen dens vedvarende fascinationskraft – og som John Borowskis dokumentarfilm var blandt de første til at bringe ind i den moderne true crime-genre.