I Love You, Now Die: The Commonwealth v. Michelle Carter

Hvad handler serien om?

I Love You, Now Die: The Commonwealth v. Michelle Carter er en HBO-dokumentarserie om den amerikanske 'tekst-selvmords'-sag, der rystede en hel nation og rejste fundamentale spørgsmål om, hvorvidt ord alene kan udgøre en forbrydelse. Serien dækker den juridiske sag mod den unge Michelle Carter, der i 2017 som den første amerikaner nogensinde blev dømt for uagtsomt manddrab udelukkende på baggrund af, hvad hun sagde — eller mere præcist, hvad hun skrev — til sit offer.

Dokumentaren er opdelt i to dele og giver seerne et unikt dobbeltperspektiv: første episode præsenterer anklagemyndighedens syn på sagen, mens anden episode lægger vægt på forsvarsargumenterne og de mere nuancerede aspekter af forholdet mellem Carter og offeret, den 18-årige Conrad Roy III. Serien stiller spørgsmålet: Kan kærlighed og manipulation eksistere side om side — og hvornår bliver ord til et dræbende våben?

Sagen bag dokumentaren

Den 12. juli 2014 fandt politiet i Fairhaven, Massachusetts, den 18-årige Conrad Henri Roy III død i sin pickup-lastbil på en K-Mart parkeringsplads. Han var død af kulilteforgiftning som følge af en benzingenerator, han selv havde sat i gang i bilens kabine. Det, der startede som en tilsyneladende tragisk selvmordssag, udviklede sig hurtigt til en hidtil uset kriminalefterforskning.

Efterforskerne fandt nemlig ca. 60.000 tekstbeskeder på Roys telefon — og en stor del af dem var udvekslet med hans kæreste, Michelle Carter fra Plainville, Massachusetts. Beskederne afslørede et mønster, der ifølge anklagemyndigheden var entydig: Carter havde ikke bare vidst, at Roy planlagde at tage sit liv — hun havde aktivt opfordret ham til det, presset ham, da han tøvede, og ifølge anklager fortsat samtalen telefonisk, mens han var ved at dø.

Den mest omtalte besked var angiveligt Carters instruktion om, at Roy skulle 'get back in the car', da han på et tidspunkt var steget ud af bilen, fordi han var nervøs. Denne sætning blev symbolet på sagen — men den var også omdiskuteret, da det ikke med sikkerhed kunne verificeres, at den var afgørende for Roys beslutning.

Michelle Carter var på tidspunkt for Roys død 17 år gammel og kæmpede selv med psykiske lidelser og et forstyrret forhold til mad og selvopfattelse. Forsvaret argumenterede for, at Carter var et sårbart ungt menneske, der var stærkt påvirket af antidepressiv medicin og en dysfunktionel virkelighed — og at hun dybt inde troede, hun hjalp Roy med at opfylde hans eget ønske.

I juni 2017 kendte en dommer i Massachusetts' juvenile court Michelle Carter skyldig i uagtsomt manddrab. Hun fik en dom på 2,5 år, hvoraf 15 måneder var effektiv fængselsafsoningsstraf, mens resten var betinget. Dommen var kontroversiel, fordi den rejste alvorlige spørgsmål om ytringsfrihedsbeskyttelsen i det første tillæg til den amerikanske forfatning: Kan det at sige — eller skrive — noget til en person rent faktisk gøre dig strafferetligt ansvarlig for vedkommendes handlinger?

Anken af dommen nåede helt til Massachusetts' højesteret, der i 2019 fastholdt skyldkendelsen. Carter begyndte at afsone sin dom i februar 2019 og blev løsladt den 23. januar 2020 for god opførsel.

Produktionen

Dokumentarserien er instrueret af Erin Lee Carr, en anerkendt amerikansk dokumentarinstruktør kendt for sit nærgående og empatiske blik på komplekse kriminalsager. Carr har tidligere instrueret dokumentarer om emner som spiseforstyrrelser og narkotika, og hendes baggrund afspejles tydeligt i den måde, hun nærmer sig Michelle Carters psykologiske profil — uden at fritage hende for ansvar, men heller ikke uden at reducere hende til en simpel monster-figur.

Serien bygger på et omfattende kildemateriale, herunder de tusindvis af tekstbeskeder, retsdokumenter, interviews med personer tæt på begge parter samt mediedækning fra sagens forløb. Carr præsenterer bevidst begge perspektiver i hver sin episode, hvilket giver seerne mulighed for selv at danne sig en mening — en fortællestruktur, der modtog stor ros fra anmelderne.

Serien havde verdenspremiere på den prestigefyldte South by Southwest-festival i Austin den 9. marts 2019 og udkom derefter på HBO i to dele den 9. og 10. juli 2019.

Modtagelse

Kritikerne tog godt imod serien. På Rotten Tomatoes opnåede den en godkendelsesprocent på hele 97%, og Metacritic gav den 80 ud af 100 — begge tal indikerer en stærkt positiv modtagelse. Anmelderne roste især seriens evne til at balancere journalistisk skarphed med menneskelig empati og dens vilje til at lade sagen stå i sin fulde kompleksitet uden at forsimple skyldsspørgsmålet.

Seerne var dog delte. Mange var rystede over Carters adfærd og fandt dommen retfærdig. Andre — særligt dem med interesse for juridiske og filosofiske spørgsmål om ytringsfrihed — argumenterede for, at sagen var et farligt præcedens, der potentielt kriminaliserede ord frem for handlinger. Debatten om, hvad der udgør ansvar i digitale relationer, og hvordan psykisk sygdom interagerer med moralsk skyld, er spørgsmål, der stadig diskuteres i kølvandet på serien.

Sagen i dag

Michelle Carter er i dag løsladt og lever angiveligt i det skjulte. Hun har ikke udtalt sig offentligt siden sin løsladelse den 23. januar 2020 og synes at have trukket sig helt ud af offentlighedens søgelys.

Sagen har haft varig juridisk og kulturel indflydelse. Massachusetts vedtog i 2017 en lov — uformelt kaldet 'Conrad's Law' — der kriminaliserer det at opfordre andre til selvmord. Sagen har desuden sat sig permanente spor i den nationale debat om digital kommunikation, unges mentale sundhed og de juridiske grænser for ansvar i en verden, hvor menneskelige relationer i stigende grad udspiller sig over skærme.

Conrad Roy III's familie har fortsat arbejdet for at sætte fokus på forebyggelse af selvmord og mental sundhed, og sagens kompleksitet lever videre i dokumentarserien, i juridiske lærebøger og i den brede offentlige bevidsthed som et af de mest usædvanlige og moralsk udfordrende kriminalitetstilfælde i moderne amerikansk retshistorie.