Anders Behring Breivik
Massemorder og terrorist i Oslo og på Utøya, 2011
Hvem var Anders Behring Breivik?
Anders Behring Breivik er en norsk massemorder og indenlandsk terrorist, født den 13. februar 1979 i Oslo, Norge. Han er internationalt kendt for at have stået bag de koordinerede angreb den 22. juli 2011, der kostede 77 mennesker livet og rystede det norske samfund i sin grundvold. Breivik er ikke afgået ved døden og er fortsat fængslet i Norge.
I offentligheden fremstod Breivik inden angrebene som en tilsyneladende almindelig norsk mand. Hans radikale politiske overbevisninger og ekstremistiske ideologi var ikke bredt kendt, inden han gennemførte sine angreb. Han har siden officielt ændret sit navn til Fjotolf Hansen, et skridt der vakte betydelig opmærksomhed og debat i Norge og internationalt.
Sagen om Breivik er ikke blot en kriminalhistorie, men også en dybtgående politisk og samfundsmæssig begivenhed, der satte fokus på indenlandsk terrorisme, højreekstremisme og Norges beredskab i mødet med den slags trusler.
Tidslinje
13. februar 1979
Anders Behring Breivik født
Breivik fødes den 13. februar 1979 i Oslo, Norge.
22. juli 2011
Bilbombe i Oslos regeringskvarter
Breivik sprænger en bilbombe i regeringskvarteret i Oslo, hvilket forårsager massive ødelæggelser og dødsfald.
22. juli 2011
Massakren på Utøya
Kort efter Oslo-bomben tager Breivik til øen Utøya, hvor han åbner ild mod deltagere i en ungdomslejr og dræber et stort antal unge mennesker.
22. juli 2011
Anholdelse på Utøya
Breivik anholdes samme dag på Utøya af norsk politi. I alt er 77 personer dræbt ved de to angreb.
24. august 2012
Dom afsagt
Breivik findes skyldig og tilregnelig og idømmes 21 års forvaring med mulighed for forlængelse, hvis han fortsat anses som farlig.
11. juni 2017
Navneændring til Fjotolf Hansen
Breivik skifter officielt navn til Fjotolf Hansen, et skridt der vakte bred opmærksomhed i norske og internationale medier.
Forbrydelserne
Den 22. juli 2011 iværksatte Breivik to koordinerede angreb mod det norske samfund. Først sprængte han en bilbombe i regeringskvarteret i Oslo, der ramte centrale statslige bygninger og spredte kaos i den norske hovedstad. Herefter begav han sig til den lille ø Utøya i Tyrifjorden, hvor Arbeiderpartiets ungdomsorganisation AUF afholdt sommerlejr.
På Utøya åbnede han ild mod de unge lejrdeltagere og fortsatte sin gerning i en længere periode, inden politiet nåede frem og anholdt ham. Det samlede antal dræbte ved begge angreb nåede op på 77 mennesker. Angrebet på Utøya beskrives som en af de blodigste massakrer begået af én enkelt gerningsmand i nyere europæisk historie.
Modus operandi var kombinationen af eksplosiv og skydevåben. Bilbomben i Oslo skabte kaos og afledte ressourcer, mens angrebet på Utøya ramte en samlet og sårbar gruppe unge mennesker på et afsides beliggende sted, der var svært at nå for redningstjenester.
Offerprofil
Ofrene for angrebene den 22. juli 2011 befandt sig i to meget forskellige kontekster. I Oslo-bomben ramte eksplosionen primært ansatte og forbipasserende i og omkring regeringskvarteret. På Utøya var ofrene overvejende unge mennesker, som deltog i en politisk ungdomslejr arrangeret af Arbeiderpartiets ungdomsorganisation.
Angrebene ramte således på én gang det politiske centrum af den norske stat og en generation af unge, politisk engagerede nordmænd. Det samlede dødsfald på 77 bekræftede ofre gør massakren til en af de alvorligste terrorhandlinger i Nordens nyere historie. Ofrene navngives ikke i denne profil, men mindes i Norge gennem nationale markeringer hvert år den 22. juli.