højreekstremisme

Højreekstremisme betegner politiske holdninger og miljøer, der befinder sig yderst på det politiske højrefløj og typisk er kendetegnet ved ultranationalisme, antidemokratisme, racisme, fremmedfjendtlighed eller antisemitisme kombineret med en villighed til at anvende vold eller ulovlige midler for at nå politiske mål.

I den sammenhæng, hvori begrebet anvendes i true crime og retsvæsen, dækker det ikke blot ekstreme politiske meninger, men konkret kriminel adfærd motiveret af højreekstrem ideologi. Det drejer sig om terrorangreb, politisk motiveret mord, kuppforsøg og organiseret ekstremistisk virksomhed med tilknytning til nazistiske, nationalsocialistiske eller beslægtede antidemokratiske verdensanskuelser.

Eksempler som Anders Behring Breivik, der i 2011 dræbte 77 mennesker i Norge, og NSU-sagen i Tyskland, hvor Beate Zschäpe og den underliggende terrorgruppe Nationalsozialistischer Untergrund stod bag en serie af mord og bombeangreb, illustrerer, hvordan højreekstremisme kan manifestere sig som organiseret, ideologisk motiveret terror med statslig opmærksomhed og massive retssager til følge.

I Stephan Ernsts sag, hvor den tyske politiker Walter Lübcke i 2019 blev skudt og dræbt, og i Patriotische Union-sagen om det planlagte statskupsforsøg i Tyskland, ses det samme mønster: enkeltpersoner eller netværk, der handler ud fra en overbevisning om, at det eksisterende demokratiske system er illegitimt og bør væltes med magt.

Begrebet er ikke defineret i en selvstændig dansk lovbestemmelse. Det anvendes som en analytisk og faglig betegnelse i myndigheders trusselvurderinger, efterretningsrapporter og retslige dokumenter for at klassificere motivet bag konkrete lovovertrædelser, herunder terror, drab og oprørsforsøg. Selve kriminaliteten retsforfølges under de relevante straffebestemmelser i de respektive nationale lovgivninger — eksempelvis terrorparagraffer eller bestemmelser om forsætligt manddrab.