Seriemorder i København, aktiv 1913–1920
Dagmar Johanne Amalie Overbye blev født den 23. april 1887 i Vedslet Sogn nær Assendrup i Skanderborg, Danmark. Hun voksede op i Jylland, inden hun senere bosatte sig i København, hvor hendes forbrydelser fandt sted. Hun beskrives i dag som Danmarks mest berygtede kvindelige seriemorder.
Overbye opererede i en periode, hvor ugifte mødre i Danmark stod i en særdeles sårbar social og juridisk situation. Uønskede spædbørn blev regelmæssigt bortadopteret eller anbragt til pleje, og der eksisterede kun ringe statslig kontrol med de kvinder og familier, der tilbød sådanne plejetjenester. Det var i dette svagt regulerede system, at Overbye fandt sin åbning.
Udadtil fremstod hun som en kvinde, der tilbød en nødvendig og velgørende service til familier og enlige mødre, der ikke var i stand til at forsørge deres nyfødte børn. Den facade var afgørende for, at forbrydelserne kunne fortsætte i årevis uden opdagelse.
Dagmar Overbye født
Dagmar Johanne Amalie Overbye fødes den 23. april 1887 i Vedslet Sogn nær Assendrup, Skanderborg, Danmark.
Forbrydelserne begynder
Overbye begynder at modtage spædbørn til pleje i København under dække af en falsk pleje- og adoptionsordning; den aktive periode starter i 1913.
Sagen afsløres
Den 2. september 1920 afsløres Dagmar Overbyes forbrydelser, og efterforskningen igangsættes.
Aktiv periode slutter
Overbyes drabsaktivitet ophører i 1920 i forbindelse med opdagelse og efterforskning.
Dødsdom afsagt
Overbye idømmes dødsstraf den 3. marts 1921 i en af Danmarks mest omtalte retssager; dommen omgøres efterfølgende til livsvarigt fængsel.
Lovændring i dansk børneforsorg
Sagen medfører ændringer i dansk børneforsorgslovgivning i 1923, som direkte reaktion på Overbyes forbrydelser.
Dagmar Overbye dør i fængsel
Dagmar Johanne Amalie Overbye afgår ved døden den 6. maj 1929 under afsoning af sin livsvarige fængselsdom.
Fra 1913 til 1920 modtog Dagmar Overbye spædbørn og småbørn til pleje i København. Hun præsenterede sig over for de biologiske mødre som en pålidelig plejeforælder eller formidler af adoptioner. I stedet for at drage omsorg for børnene dræbte hun dem. Hendes modus operandi omfattede kvælning, drukning og afbrænding i kakkelovn.
Det præcise antal ofre er aldrig endeligt fastslået. Ved domfældelsen blev 9 drab bevist, men kilder angiver et muligt samlet antal på 9–25 børn. Overbye tilstod under forhør 16 barnemord, men retten kunne kun føre tilstrækkeligt bevis for en del af disse tilfælde.
Forbrydelserne fortsatte over en periode på mindst syv år, hvilket understreger, hvor effektivt systemets manglende tilsyn beskyttede gerningsmanden. De biologiske mødre, der afleverede deres børn hos Overbye, havde typisk ikke mulighed for eller ressourcer til at følge op på barnets skæbne.
Ofrene var udelukkende spædbørn og småbørn. De var typisk uønskede eller uplanlagte børn, hvis mødre befandt sig i en udsat social situation — enten ugifte, fattige eller på anden måde ude af stand til at forsørge barnet. Kontakten til Overbye skete sandsynligvis gennem mund-til-mund-omtale eller andre uformelle kanaler, i overensstemmelse med den tids praksis for plejeanbringelse.
Ofrene navngives ikke i denne profil af hensyn til deres værdighed og til de efterladte familier. Det store mørketal i antallet af mulige ofre — op til 25 ifølge kilderne — afspejler, at mange af disse børns skæbne aldrig er blevet fuldt dokumenteret.
Sagen kom frem i lyset den 2. september 1920, da Overbyes forbrydelser blev afsløret. Selve anholdelsesdatoen fremgår ikke klart af de tilgængelige kilder. Efterforskningen resulterede i en af de mest omtalte retssager i dansk retshistorie.
Den 3. marts 1921 blev Dagmar Overbye idømt dødsstraf. Dommen blev efterfølgende omgjort til livsvarigt fængsel. Retssagen var bemærkelsesværdig ikke blot på grund af forbrydelsernes omfang, men også fordi den satte fokus på de systemiske svagheder i det danske samfunds beskyttelse af spædbørn og udsatte mødre.
Dagmar Johanne Amalie Overbye afgik ved døden den 6. maj 1929 under afsoning af sin livsvarige fængselsdom. Hun nåede aldrig at blive løsladt. Sagen efterlod sig et varigt aftryk på dansk lovgivning: forbrydelserne medvirkede direkte til ændringer i dansk børneforsorgslovgivning i 1923, som styrkede tilsynet med plejeanbringelser af børn.
Det præcise antal ofre forbliver uafklaret. Overbye tilstod 16 drab under forhør, men retten bevisførte kun 9. Kilderne angiver et muligt samlet antal på op til 25 børn, men dette tal har aldrig kunnet verificeres juridisk. Det er sandsynligt, at et ukendt antal sager aldrig blev opdaget, fordi de biologiske mødre ikke meldte deres børn savnet eller ikke havde mulighed for at gøre det.
Sagen rejser også spørgsmål om, i hvilken grad samtidige myndigheder og naboer kan have haft mistanke uden at gribe ind. Disse spørgsmål diskuteres stadig i forbindelse med den historiske og kulturelle interesse for sagen, men de tilgængelige verificerede kilder giver ikke et entydigt svar.
- Dagmar Overby: Dänemarks größte Serienmörderin (RTL+, 2020) — 28 minutter lang TV-dokumentar om sagen, udgivet den 14. december 2020.
- Dagmar Overby: Denmark's Darkest True Crime Story (YouTube, år ikke oplyst) — True crime-gennemgang af sagen.
- Dagmar Overby – Vražedná mysl S04E01 (YouTube, år ikke oplyst) — Episode i serien Vražedná mysl dedikeret til Dagmar Overbye.
- Pigen med nålen (2024) — Dansk spillefilm baseret på fortællingen om Dagmar Johanne Amalie Overbye.
- Ingen klart identificerede podcasts eller podcast-episoder om Dagmar Overbye er dokumenteret i de tilgængelige kilder.
- Englemagersken — Karen Søndergaard Koldste (år og forlag ikke oplyst i kilderne) — Roman baseret på Dagmar Overbye.
Profilen er baseret på: Lady Lawbreakers (ladylawbreakers.com), Wikipedia (engelsk og tysk udgave), Geni.com, 2lokal.dk og RTL+ programoversigt. Sidst verificeret: se kildeliste.
Profilen bygger på offentligt tilgængelige kilder og navngiver kun personer med endelig dom og etableret offentlig dækning. Ofrene navngives ikke her.