Dagmar Johanne Amalie Overbye
Seriemorder i København, aktiv 1913–1920
Quick Facts
Fuldt navnDagmar Johanne Amalie Overbye
Alias/kaldenavnIngen
Fødselsdato23. april 1887
FødestedAssendrup nær Aarhus, Danmark
Dødsdato6. maj 1929
Hvem var Dagmar Johanne Amalie Overbye?
Dagmar Johanne Amalie Overbye blev født den 23. april 1887 i Assendrup nær Aarhus, Danmark. Hun voksede op i en periode, hvor ugifte mødre i Danmark stod i en yderst sårbar social og juridisk situation. Børn født uden for ægteskab var i praksis en byrde, som samfundet ikke havde klare institutionelle løsninger til, og det skabte en efterspørgsel efter private ordninger — herunder betalte plejeforældre og børnepassere.
Overbye udnyttede præcis denne efterspørgsel. Hun præsenterede sig udadtil som en ansvarlig og omsorgsfuld løsning for desperate mødre, der ikke kunne eller ønskede at beholde deres nyfødte. Den facade gav hende adgang til de børn, hun siden dræbte. Kilderne angiver ingen dokumenterede aliaser, og hun opererede tilsyneladende under sit eget navn.
Forbrydelserne
Overbye var aktiv som seriemorder i perioden 1913–1920. Hendes modus operandi var konsekvent: hun indgik aftaler med mødre til uægte børn, modtog betaling for at tage sig af spædbørnene og dræbte dem dernæst. De dokumenterede drabsmetoder inkluderer kvælning, drukning og forbrænding i en muret ovn eller kakkelovn.
Tidslinje
23. april 1887
Dagmar Overbye født
Dagmar Johanne Amalie Overbye fødes den 23. april 1887 i Assendrup nær Aarhus, Danmark.
1. januar 1913
Kriminel aktivitet begynder
Overbye begynder sin virksomhed som professionel børnepasser i København og modtager betaling for at passe spædbørn født uden for ægteskab.
1. januar 1920
Kriminel aktivitet ophører
Den aktive periode, hvori Overbye dræbte børn under sit arbejde som børnepasser, slutter i 1920.
3. marts 1921
Dømt til døden
Dagmar Overbye idømmes dødsstraf den 3. marts 1921 i en af Danmarks mest omtalte retssager; hun kendes skyldig i 9 mord.
1. juni 1921
Dødsdom omgjort til livstid
Den oprindelige dødsdom bliver omgjort til livsvarigt fængsel; Overbye afsoner herefter sin straf bag murene.
Den systematiske karakter af forbrydelserne placerer Overbye i kategorien af såkaldte baby farmers — et fænomen, der også kendes fra andre europæiske lande i samme periode, hvor kvinder tjente penge på at modtage børn og efterfølgende bortskaffe dem. Det særligt forfærdende ved Overbyes sag er omfanget og den koldblodigede metodik, der strakte sig over syv år.
I retten var det muligt at bevise 9 mord tilstrækkeligt til domfældelse. Flere kilder angiver dog, at det samlede antal ofre muligvis lå mellem 9 og 25 børn, men disse yderligere drab lod sig ikke bevise med tilstrækkelig sikkerhed under retssagen.
Offerprofil
Ofrene var udelukkende spædbørn og småbørn — alle født uden for ægteskab og hengivet til Overbye af mødre, der befandt sig i socialt og økonomisk pressede situationer. Kontaktmønsteret var konsistent: mødrene opsøgte eller fandt Overbye som en privat løsning, indgik en betalingsaftale og overlod barnet til hende.
Ofrenes sårbarhed skyldtes ikke alene deres alder, men i høj grad den juridiske og sociale kontekst. Børn født uden for ægteskab var i datidens Danmark svagt beskyttede af loven, og der fandtes ikke et statsligt tilsyn, der systematisk overvågede private plejeforhold. Det var netop denne lovgivningsmæssige lakune, Overbye udnyttede.
Efterforskning og retssag
Den præcise anholdelsesdato fremgår ikke af de tilgængelige kilder. Sagen kom dog for retten, og