Andrew Crispo
Kunsthandler, sadist og den mand bag maskemordet i New York
Quick Facts
Født1945-04-21
Død2024-02-08
FødestedPhiladelphia
NationalitetUSA
Fra fattige kår til kunstverdenens absolutte top
Andrew Crispo voksede op i beskedne forhold i Philadelphia og arbejdede sig op gennem det amerikanske kunstmarked med en kombination af ubestridelig charme, skarpt øje for talent og hensynsløs ambition. I 1970 åbnede han Andrew Crispo Gallery på 57th Street i Manhattan, som hurtigt blev et af de mest toneangivende gallerier i New York. Her udstillede han store navne som Marsden Hartley og Charles Demuth og solgte værker til museer og private samlere for millioner af dollars.
Crispo havde ikke nogen formel kunstuddannelse — hans styrke var personlighed og intuition. Han bevægede sig ubesværet i byens elite og skabte sig et netværk, der spændte fra Wall Street-bankirer til berømmede kulturpersonligheder. Men bag den glamourøse facade gemte sig et mørkt og voldsomt liv, som få i offentligheden kendte til.
Et hemmeligt liv præget af sadisme og magtmisbrug
I løbet af 1970'erne og 1980'erne opbyggede Andrew Crispo en parallel tilværelse langt fra gallerieverdenen. Han var en aktiv deltager i New Yorks sadomasochistiske undergrundsmiljø og benyttede sin rigdom og status til at tiltrække og kontrollere unge mænd. Vidner og overlevende beskrev senere scener af ekstrem ydmygelse og tortur, som Crispo angiveligt arrangerede og deltog i — ofte med sin trofaste håndlanger Bernard LeGeros ved sin side.
LeGeros, søn af en højtrangleret amerikansk diplomat, blev Crispo nære allierede og ifølge anklagerne hans instrument for vold. De to mænds forhold var præget af dominans og afhængighed — og det kulminerede i en forbrydelse, der rystede New York.
Maskemordet på Eigil Dag Vesti
I februar 1985 fandt politiet liget af den 26-årige norske modestuderende Eigil Dag Vesti i Rockland County nord for New York. Han var iført læder og bar en maske over ansigtet — skudt i hovedet. Sagen fik hurtigt betegnelsen "The Mask Murder" i amerikanske medier.
Efterforskere sporede hurtigt sagen til Bernard LeGeros, som til sidst tilstod at have dræbt Vesti. Han hævdede, at Andrew Crispo havde befalet ham at gøre det — at det var kulminationen på en nat med seksuel tortur og magt. LeGeros blev idømt 25 år til livstid for mordet.
Crispo blev aldrig tiltalt for selve drabet. Der fandtes ikke tilstrækkelig bevismæssig dokumentation til at rejse en mordsigtelse direkte mod ham, og LeGeros' forklaring var det eneste direkte vidnesbyrd. Bernard LeGeros
Skattesvindel og galleriet falder fra hinanden
Selvom retssystemet ikke fik Crispo for mordet, lykkedes det myndighederne at ramme ham på en anden front. I 1985 blev han sigtet og siden dømt for omfattende skatteunddragelse. Han havde angiveligt undladt at angive millioner af dollars fra kunstsalg og opretholdt et system af sorte penge og falske fakturaer.
Dommen kostede ham frihed, formue og omdømme. Andrew Crispo Gallery lukkede, og den mand, der engang var uundværlig i New Yorks kunstverden, forsvandt fra offentlighedens søgelys. kunstkriminalitet New York
Ofret: Eigil Dag Vesti
Midt i dramaet om Crispo og LeGeros er det vigtigt ikke at glemme den egentlige tragedie: Eigil Dag Vesti var en ung, lovende norsk mand, der var kommet til New York for at studere mode. Hans liv blev sluffet brutalt og meningsløst. Hans familie i Norge levede i årevis med ubesvarede spørgsmål og den smerte, som manglende retfærdighed efterlader. uofficielle mordmistænkte USA
Vestis sag er et eksempel på, hvordan rigdom og sociale forbindelser kan skærme selv de mest åbenlyse mistænkte fra fuld juridisk ansvarlighed — og den lever stadig som et af 1980'ernes mest utilfredsstillende kriminalsager.
En arv af uopklaret skyld
Andrew Crispo er aldrig officielt blevet erklæret skyldig i Eigil Dag Vestis død. Han lever stadig med den tvetydighed — dømt for bedrageri, mistænkt for mord, og af mange betragtet som den egentlige arkitekt bag en brutal henrettelse. Hans historie er en påmindelse om, at retfærdighed og sandhed ikke altid er det samme.