Dagmar Johanne Amalie Overbye
Seriemorder i København, aktiv 1913–1920

Seriemorder i København, aktiv 1913–1920

Dagmar Johanne Amalie Overbye blev født den 23. april 1887 i Danmark. Hun er i dag kendt som én af Danmarks mest omtalte seriemordere og bærer det dystre tilnavn 'Angel Maker' — et udtryk der historisk bruges om kvinder, der mod betaling tog sig af uønskede spædbørn og siden lod dem dø eller aktivt dræbte dem.
Overbye opererede som en uformel formidler af plejepladser for spædbørn. I en tid, hvor ugifte mødre stod uden sociale sikkerhedsnet og var udsat for stærkt samfundsmæssigt pres, tilbød hun en tilsyneladende løsning: mod betaling ville hun sørge for, at barnet kom til at bo hos en god familie. Realiteten var en anden.
Detaljer om hendes opvækst og tidlige liv fremgår ikke af de tilgængelige kilder.
Dagmar Overbye født
Dagmar Johanne Amalie Overbye fødes den 23. april 1887 i Danmark. Præcist fødested fremgår ikke af tilgængelige kilder.
Første kendte forbrydelse
Overbye begynder at modtage spædbørn fra ugifte mødre og systematisk slå dem ihjel. Den aktive periode angives at begynde i 1913.
Aktiv periode slutter
Ovebyes dokumenterede gerningsperiode strækker sig fra 1913 til 1920, hvorefter hun anholdes. Præcis anholdelsesdato kendes ikke fra tilgængelige kilder.
Dødsstraf afsagt
Den 3. marts 1921 idømmes Dagmar Overbye dødsstraf for ni bekræftede børnedrab i en af Danmarks mest omtalte retssager.
Dødsstraf omgjort til livsvarigt fængsel
Ved kongelig resolution / benådning omgøres Ovebyes dødsdom til livsvarigt fængsel. Præcis dato for benådningen fremgår ikke af tilgængelige kilder.
Dagmar Overbye dør i fængsel
Dagmar Overbye afgår ved døden den 6. maj 1929, mens hun afsoner sin livstidsdom. Hun nåede aldrig at blive løsladt.
Oscar-nomineret film genopliver sagen
Den danske film 'Pigen med nålen' fra 2024 sætter fornyet fokus på Dagmar Ovebyes liv og forbrydelser og opnår dansk Oscar-nominering.
Overbyes dokumenterede gerningsperiode strakte sig fra 1913 til 1920. I løbet af disse syv år modtog hun spædbørn fra ugifte mødre — kvinder der ikke havde råd til eller mulighed for at opfostre deres børn — og dræbte dem derefter. Hendes metoder var ifølge kilderne kvælning, drukning eller afbrænding, og hun skjulte eller bortskaffede derefter ligene.
Ni drab blev bevist og ført til domfældelse ved retssagen i 1921. Kilderne bemærker imidlertid, at anklager om et højere antal ofre cirkulerede, men at kun de ni tilfælde kunne bevises retsligt. Det præcise samlede antal forbliver uafklaret.
Gerningsstedet var primært København, herunder bydelen Vesterbro, som på daværende tidspunkt var et tætbefolket arbejderkvarter med mange socialt udsatte familier.
Ofrene var spædbørn og meget små børn, overvejende børn af ugifte mødre, der befandt sig i en sårbar social situation. Mødrene betalte Overbye for at overtage ansvaret for barnet i den tro, at det ville blive bragt til et godt hjem.
Det var netop dette tillidsbrud — at Overbye udnyttede desperate kvinders tillid og deres børns totale forsvarsløshed — der gjorde sagen særligt rystende i offentlighedens øjne. Ofrenes navne fremgår ikke af de tilgængelige kilder og navngives ikke her.
Overbye blev anholdt, men en præcis anholdelsesdato fremgår ikke af de tilgængelige kilder. Sagen resulterede i én af Danmarks mest omtalte retssager. Den 3. marts 1921 blev Dagmar Overbye idømt dødsstraf for ni bekræftede børnedrab. Den præcise domstol fremgår ikke af de tilgængelige kilderesultater.
Dødsdommen blev efterfølgende omgjort til livsvarigt fængsel ved kongelig resolution — en benådning der dengang var usædvanlig i en sag af denne grovhed. Overbye tilbragte resten af sit liv i fængsel og afgik ved døden den 6. maj 1929.
Sagen om Dagmar Overbye fik direkte betydning for dansk lovgivning. Kilderne angiver, at forbrydelserne medvirkede til at ændre lovgivningen om børnepasning og -formidling i Danmark. Det præcise lovgivningsindhold og de specifikke paragrafnumre fremgår ikke af de tilgængelige kilderesultater.
Overbye er i kilderne omtalt i forbindelse med anklagerne barnedrab og udsættelse af et barn, men specifikke paragrafhenvisninger fra datidens lovgivning er ikke verificeret i de tilgængelige kilderesultater.
Dagmar Overbye afgik ved døden den 6. maj 1929 under afsoning af sin livstidsdom. Hun blev aldrig løsladt. Sagen lever videre i dansk kulturhistorie og har i 2024 fået fornyet aktualitet med den Oscar-nominerede spillefilm Pigen med nålen, hvori skuespilleren Trine Dyrholm ifølge kilderne portrætterer en figur inspireret af Overbye.
Et centralt uafklaret spørgsmål er det faktiske antal ofre. Kilderne påpeger samstemmende, at alene ni drab blev ført til domfældelse, mens beskyldninger om et højere antal cirkulerede. Det er ikke muligt ud fra de tilgængelige kilder at fastslå, hvor mange børn Overbye reelt dræbte i perioden 1913–1920.
Desuden fremgår hverken præcis anholdelsesdato, den specifikke domstol eller detaljerede oplysninger om, hvordan efterforskningen konkret blev indledt. Disse aspekter af sagen er ikke verificeret i de tilgængelige kilderesultater.
- Historien om Danmarks største seriemorder | Pigen med nålen (YouTube / DR, 2024) — Videoindhold om sagen og den aktuelle film, tilgængeligt på YouTube og DR's platforme.
- Dagmar Overbye: Denmark's Darkest True Crime Story (YouTube, år ikke oplyst i tilgængelige kilder) — Engelsksprogede dokumentarisk videoindhold om sagen.
- Pigen med nålen (dansk spillefilm, 2024) — Dansk Oscar-nomineret film baseret på sagen om Dagmar Overbye. Trine Dyrholm er ifølge kilderne knyttet til filmen.
- Dagmar Overbye (1:3): Et spind af børneoverdragelser (Apple Podcasts, år ikke oplyst i tilgængelige kilder) — Podcast-serie om sagen, tilgængelig på Apple Podcasts.
- Dagmar Overby: Dänemarks größte Serienmörderin (Die größten Kriminalfälle Skandinaviens) (lydbog, forlag og år ikke oplyst i tilgængelige kilder) — Tysksprogede lydbog om sagen, tilgængelig på Google Play Books / Audiobooks.
Profilen er baseret på: Wikipedia (engelsk), Wikipedia (dansk), CPH Post, KøbenhavnLiv samt akademisk speciale fra RUC. Sidst verificeret: se kildeliste.
Profilen bygger på offentligt tilgængelige kilder og navngiver kun personer med endelig dom og etableret offentlig dækning. Ofrene navngives ikke her.