Erik Robert Breving
Drabsmand ved Lillebælt, Middelfart, 1957
Quick Facts
Fuldt navnErik Robert Breving
Alias/kaldenavnIngen
FødselsdatoUkendt
FødestedUkendt
DødsdatoUkendt
Hvem var Erik Robert Breving?
Erik Robert Breving var en dansk bådebygger, der i eftertiden er gået over i danmarkshistorien som ophavsmand til én af de mest omtalte drabssager fra 1950'erne. Han er centralt knyttet til det, der i pressen og retssystemet er blevet kaldt Breving-sagen — en sag om firedobbelt drab, der i første omgang søgtes skjult bag en iscenesat bådulykke i Lillebælt nær Middelfart.
De tilgængelige kilder oplyser ikke om Brevings fødselsdato, fødested eller opvækst. Det, der er dokumenteret, er hans erhverv som bådebygger og hans direkte involvering i hændelsen den 30. december 1957. Hans relation til ofrene — herunder sin kone og en treårig stedsøn — placerer sagen i kategorien af familiedrab med et tilsyneladende økonomisk motiv.
Forbrydelserne
Den 30. december 1957 fandt en hændelse sted ved Lillebælt nær Middelfart, som efterforskningen og den efterfølgende retssag konkluderede var et planlagt drab på fire personer. Hændelsen var konstrueret til at fremstå som en tragisk bådulykke, og som en del af komplekset indgik også assurancesnyd i forbindelse med den involverede motorbåd.
Tidslinje
30. december 1957
Bådulykken ved Lillebælt
Den 30. december 1957 fandt den hændelse sted ved Lillebælt nær Middelfart, som efterforskningen senere konkluderede var et iscenesatte drab på fire personer.
30. december 1957
Motorbåden Schott involveret
Hændelsen er i kilderne knyttet til motorbåden Schott ved Lillebælt ved Middelfart; assurancesnyd med båden var en del af sagen.
1. januar 1958
Sagen beskrives indledningsvist som ulykke
I første omgang blev hændelsen opfattet som en tragisk bådulykke; mistanke om forbrydelse opstod først efterfølgende.
1. januar 1959
Sagen afsløres ca. to år efter hændelsen
Ifølge kilderne blev det først ca. to år efter den 30. december 1957, at efterforskningen afslørede, at der var tale om en forbrydelse og ikke en ulykke.
De fire ofre inkluderede Brevings kone og en treårig stedsøn samt mindst to yderligere personer. Modus operandi peger på en iscenesættelse, der var nøje tilrettelagt for at vildlede både omgivelserne og de efterforskende myndigheder. Den præcise fremgangsmåde ved drabene er ikke nærmere specificeret i de tilgængelige kilder.
Det økonomiske element — assurancesnyderiet knyttet til motorbåden — antyder, at forbrydelserne ikke udelukkende var motiveret af personlige konflikter, men at der kan have ligget et beregnende finansielt rationale bag. Fyens Stiftstidende har omtalt sagen som en af de tungeste drabssager fra Fyn i den pågældende periode.
Offerprofil
Bland de fire bekræftede ofre befandt sig Brevings egen ægtefælle og et barn på blot tre år — hans stedsøn. Derudover omkom mindst to andre personer ved den samme hændelse. Kilderne specificerer ikke yderligere, hvem de øvrige ofre var, eller hvilken relation de havde til gerningsmanden.
Det faktum, at offergruppen inkluderede et lille barn og Brevings nærmeste familie, understreger alvoren og det planlagte præg i forbrydelsen. Ofrenes tillidsforhold til gerningsmanden var åbenbart tæt, hvilket gjorde iscenesættelsen som ulykke desto mere cynisk.
Efterforskning og retssag
Ifølge kilderne blev forbrydelsen i første omgang betragtet som en ulykke. Det var først