Erik Robert Breving
Drabsmand ved Lillebælt, Middelfart, 1957

Drabsmand ved Lillebælt, Middelfart, 1957

Erik Robert Breving var en dansk bådebygger, der i eftertiden er gået over i danmarkshistorien som ophavsmand til én af de mest omtalte drabssager fra 1950'erne. Han er centralt knyttet til det, der i pressen og retssystemet er blevet kaldt Breving-sagen — en sag om firedobbelt drab, der i første omgang søgtes skjult bag en iscenesat bådulykke i Lillebælt nær Middelfart.
De tilgængelige kilder oplyser ikke om Brevings fødselsdato, fødested eller opvækst. Det, der er dokumenteret, er hans erhverv som bådebygger og hans direkte involvering i hændelsen den 30. december 1957. Hans relation til ofrene — herunder sin kone og en treårig stedsøn — placerer sagen i kategorien af familiedrab med et tilsyneladende økonomisk motiv.
Den 30. december 1957 fandt en hændelse sted ved Lillebælt nær Middelfart, som efterforskningen og den efterfølgende retssag konkluderede var et planlagt drab på fire personer. Hændelsen var konstrueret til at fremstå som en tragisk bådulykke, og som en del af komplekset indgik også assurancesnyd i forbindelse med den involverede motorbåd.
Bådulykken ved Lillebælt
Den 30. december 1957 fandt den hændelse sted ved Lillebælt nær Middelfart, som efterforskningen senere konkluderede var et iscenesatte drab på fire personer.
Motorbåden Schott involveret
Hændelsen er i kilderne knyttet til motorbåden Schott ved Lillebælt ved Middelfart; assurancesnyd med båden var en del af sagen.
Sagen beskrives indledningsvist som ulykke
I første omgang blev hændelsen opfattet som en tragisk bådulykke; mistanke om forbrydelse opstod først efterfølgende.
Sagen afsløres ca. to år efter hændelsen
Ifølge kilderne blev det først ca. to år efter den 30. december 1957, at efterforskningen afslørede, at der var tale om en forbrydelse og ikke en ulykke.
De fire ofre inkluderede Brevings kone og en treårig stedsøn samt mindst to yderligere personer. Modus operandi peger på en iscenesættelse, der var nøje tilrettelagt for at vildlede både omgivelserne og de efterforskende myndigheder. Den præcise fremgangsmåde ved drabene er ikke nærmere specificeret i de tilgængelige kilder.
Det økonomiske element — assurancesnyderiet knyttet til motorbåden — antyder, at forbrydelserne ikke udelukkende var motiveret af personlige konflikter, men at der kan have ligget et beregnende finansielt rationale bag. Fyens Stiftstidende har omtalt sagen som en af de tungeste drabssager fra Fyn i den pågældende periode.
Bland de fire bekræftede ofre befandt sig Brevings egen ægtefælle og et barn på blot tre år — hans stedsøn. Derudover omkom mindst to andre personer ved den samme hændelse. Kilderne specificerer ikke yderligere, hvem de øvrige ofre var, eller hvilken relation de havde til gerningsmanden.
Det faktum, at offergruppen inkluderede et lille barn og Brevings nærmeste familie, understreger alvoren og det planlagte præg i forbrydelsen. Ofrenes tillidsforhold til gerningsmanden var åbenbart tæt, hvilket gjorde iscenesættelsen som ulykke desto mere cynisk.
Ifølge kilderne blev forbrydelsen i første omgang betragtet som en ulykke. Det var først
Anholdelse og tiltale
Erik Robert Breving blev anholdt og tiltalt for firedobbelt drab; præcis dato fremgår ikke af kilderne.
Dom: livstid
Erik Robert Breving blev idømt livstid for drabskomplekset; præcis domstol og domsdato er ikke angivet i de tilgængelige kilder.
Erik Robert Breving blev anholdt, sigtet og i sidste ende idømt livstid for drabskomplekset. Hverken den præcise domstol eller den nøjagtige domsdato er bekræftet i kilderne. Sagen er registreret i den danske oversigt over personer idømt fængsel på livstid i Danmark, hvilket bekræfter straffens omfang.
De tilgængelige kilder oplyser ikke om Erik Robert Brevings videre skæbne efter dommen — herunder om han er afgået ved døden, hvornår han eventuelt løsladte eller om han afsonte hele sin straf. Hans nuværende status er således ukendt på baggrund af det tilgængelige kildemateriale.
Et af de fortsat uafklarede spørgsmål i sagen drejer sig om det præcise offertal. Kilderne er ikke entydige: Nogle omtaler sagen som et tredobbelt drab, mens andre — og den mest detaljerede kildebeskrivelse — angiver fire omkomne. Diskrepansen kan skyldes, at én af de omkomne i visse fremstillinger er kategoriseret anderledes, men dette kan ikke afklares yderligere på baggrund af det foreliggende kildemateriale.
Derudover er de konkrete omstændigheder ved afsløringen af sagen ikke fuldt belyst. At det tog op mod to år at gennemskue, at der var tale om en forbrydelse og ikke en ulykke, rejser spørgsmål om den datidens efterforskningskapacitet og de tekniske muligheder for at dokumentere drab iscenesat som drukning eller bådulykke.
Breving-sagen er blevet genåbnet i podcastformat. FAA.dk omtaler en podcast, der tager sagen op igen og beskriver Erik Robert Breving som "Fyns værste morder" — en podcast, der ifølge kilden sætter fokus på de fire ofre og de pengemæssige motiver bag drabene. Yderligere detaljer om podcastens titel, årstal og producent fremgår ikke af de tilgængelige kilder.
Fyens Stiftstidende har i anledning af 60-året for hændelsen bragt en større gennemgang af sagen under overskriften "Husker du Breving-sagen? Dødsdramaet på Lillebælt for 60 år siden". Avisen har ligeledes publiceret en billedreportage om, hvordan "Fyns værste morder" blev fældet.