Natascha Colding-Olsen
Terrorplanlægning mod skoler i Danmark, 2015–2016

Terrorplanlægning mod skoler i Danmark, 2015–2016

Natascha Colding-Olsen er en dansk kvinde fra Kundby, der som teenager blev centrum for en af danmarkshistoriens mest omtalte terrorsager. I danske medier og offentlighed er hun gået under navnene Kundby-pigen og Kundby-girl — betegnelser, der i dag er uløseligt knyttet til sagen om den planlagte bombeterror mod to danske skoler.
Hendes fødselsdato fremgår ikke af de tilgængelige kilder, men det er dokumenteret, at hun er født i Kundby, Danmark, og at hun var blot 15 år gammel, da planlægningen af angrebene begyndte i 2015. Sagen vakte massiv opmærksomhed i Danmark, ikke mindst fordi gerningsmanden var en meget ung kvinde, og fordi de planlagte mål var skoler med tilknytning til civile børn og unge.
Sagen har siden sin fremkomst været genstand for både journalistisk, akademisk og retlig analyse. Syddansk Universitets Center for Mellemøststudier har eksempelvis publiceret en artikel af Ümit Necef om sagen, hvilket understreger, at Natascha Colding-Olsens sag ikke blot er en kriminalhistorie, men også et dokument om radikalisering og terrortruslen i Danmark.
Planlægning begynder
Som 15-årig begynder Natascha Colding-Olsen at udtænke planer om bombeangreb mod skoler i Danmark. Aktiv periode sættes til 2015.
Sagen knyttes til 2016
Kundby-sagen er historisk knyttet til 2016, hvor planerne om angreb mod Sydskolen i Fårevejle og Carolineskolen i København var under efterforskning.
Planlagte mål identificeret
Efterforskningen fastslår, at de planlagte mål var Sydskolen i Fårevejle og Carolineskolen i København. Ingen angreb blev gennemført.
Første dom: 6 års fængsel
Byretten idømmer Natascha Colding-Olsen 6 års fængsel for terrorplanlægning.
Endelig dom: 8 års fængsel
Den endelige straf fastsættes til 8 års fængsel for terrorplanlægning og fysisk vold den 27. november 2017.
Akademisk analyse publiceret
Ümit Necef ved Syddansk Universitet publicerer en artikel om sagen, der understreger dens betydning som genstand for akademisk analyse.
I perioden 2015–2016 planlagde Natascha Colding-Olsen bombeangreb mod to specifikke skoler i Danmark: Sydskolen i Fårevejle og Carolineskolen i København. Planerne indbefattede fremstilling og brug af hjemmelavede bomber, herunder det eksplosive stof TATP — et stof, der internationalt er forbundet med jihadistiske terrorangreb og kræver specifik kemisk viden at fremstille.
Det centrale i sagen er, at de planlagte angreb aldrig blev gennemført. Ingen blev dræbt eller fysisk såret som følge af bombeplanerne, og det bekræftede antal ofre for terrorplanerne er derfor nul. Efterforskningen afslørede planerne, inden de nåede realiseringsstadiet, og Natascha Colding-Olsen blev anholdt og tiltalt.
Ud over terrorplanlægningen omhandlede sagen også en tiltale for fysisk vold, hvilket afspejles i den endelige dom. Den aktive periode for den dokumenterede planlægning er fastsat til 2015–2016, og gerningsstederne er geografisk knyttet til Fårevejle/Holbæk-området samt København.
Da de planlagte angreb aldrig blev gennemført, er der ingen direkte ofre for terrorplanerne. De tilsigtede mål var imidlertid skoleelever og personale ved to danske skoler — civile, herunder børn og unge i en skolekontekst. Det planlagte angreb mod Carolineskolen i København, der ifølge Times of Israel beskrives som en jødisk skole, tilføjede en antisemitisk dimension til sagen, som fik international opmærksomhed.
De potentielle ofres sårbarhed — elever og ansatte på to skoler — var central i den offentlige og juridiske vurdering af sagens alvor, og det er en af grundene til, at sagen blev behandlet under den danske terrorparagraf frem for almindelig straffelovgivning.
Efterforskningen af Natascha Colding-Olsen afslørede planerne om bombeangreb, inden de kunne eksekveres. Den præcise anholdelsesdato fremgår ikke af de tilgængelige kilder. Sagen blev ført ved den danske byret, og den 19. maj 2017 faldt den første dom: 6 års fængsel for terrorplanlægning.
Dommen blev efterfølgende skærpet, og den endelige straf blev fastsat til 8 års fængsel den 27. november 2017. Den endelige dom dækkede både terrorplanlægning og fysisk vold. Sagen er ført under den danske terrorparagraf, men den konkrete paragrafnummerering fremgår ikke af de tilgængelige kilder. Retssagen er i medierne beskrevet som en af danmarkshistoriens mest spektakulære.
Natascha Colding-Olsen er ikke omtalt som afgået ved døden i de tilgængelige kilder. Hun blev idømt 8 års fængsel i november 2017. Kilderne bekræfter, at hun blev fængslet, men angiver ikke hendes aktuelle frihedsstatus — det er således ikke muligt at fastslå, om hun på nuværende tidspunkt afsoner, er løsladt på prøve eller har udstået sin straf.
Flere centrale oplysninger om sagen forbliver uafklarede i de offentligt tilgængelige kilder. Natascha Colding-Olsens fødselsdato og den præcise anholdelsesdato er ikke bekræftet. Det er heller ikke dokumenteret, hvilken konkret paragraf i den danske straffelov der danner grundlag for dommen, selvom det er fastslået, at det drejer sig om terrorparagraffen.
Anklageren i sagen beskrev Natascha Colding-Olsen som psykisk syg under retssagen — en karakteristik, der rejser spørgsmål om radikaliseringsforløbet, den psykiatriske vurdering og de samfundsmæssige omstændigheder, der ledte en 15-årig til at planlægge et terrorangreb. Disse spørgsmål er dokumenteret som debatterede, men svarene ligger uden for, hvad de tilgængelige primærkilder endeligt bekræfter.
TV 2 har produceret dokumentaren Pigen fra Kundby, som ifølge MitCFU/TV 2 går bag kulisserne i "en af danmarkshistoriens mest spektakulære retssager". Dokumentaren er den mest prominente audiovisuelle dækning af sagen, men det præcise udgivelsesår fremgår ikke af de tilgængelige kilder.
Sagen har tiltrukket sig international journalistisk opmærksomhed. Times of Israel bragte en nyhedssag om sagen under overskriften Teen who plotted to bomb Jewish school mentally ill, som dokumenterer den internationale interesse for sagen. Derudover har Ümit Necef ved Syddansk Universitet analyseret sagen akademisk, hvilket placerer Kundby-sagen i en bredere forskningsmæssig sammenhæng om radikalisering og terror i Danmark.